Jeg er advokat i vores danske fast ejendom-team, hvor jeg på baggrund af min dybdegående erfaring indenfor fast ejendom og erhvervslejeret rådgiver vores danske og internationale klienter.

I mere end 7 år har jeg arbejdet med fast ejendom og erhvervslejeret, og jeg er således velfunderet indenfor de fleste områder af fast ejendom og erhvervslejeret, herunder køb og salg af ejendomme, M&A real estate, projektudvikling, offentligt udbud af fast ejendom og alle forhold indenfor erhvervslejeretten. Ligeledes er retssagsførelse en af mine kompetencer, specielt i relation til fast ejendom og erhvervslejeret.

Jeg begyndte at arbejde i Bird & Bird i 2018 efter blandt andet fem års erfaring fra et andet dansk advokatfirma. Jeg har desuden været ansat i det kommunale regi, hvilket har givet mig dybdegående viden om den politiske proces i kommunerne samt om kommunalfuldmagtsreglerne, særligt i relation til køb og slag af fast ejendom. Dette muliggør rådgivning af offentlige myndigheder, som ønsker at sælge eller erhverve fast ejendom.

Det er mit mål at yde kommerciel nyttig, effektiv og omkostningsbevidst rådgivning til vores klienter, som gør dem i stand til at fokusere på deres forretninger og dét, som de er bedst til. Jeg rådgiver både nationale og internationale klienter indenfor fast ejendom.

My uddannelse
  • Københavns Universitet - Kandidat i jura
  • Københavns Universitet - Bachelor i jura
Mine bestallinger
  • Medlem af Advokatsamfundet siden 2012