Jeg er advokatfuldmægtig i vores danske Tech & Comms team med fokus på it-virksomheder og offentlige myndigheder med erfaring fra begge sider af bordet.

Digitaliseringen kræver, at jeg som rådgiver ser ud over, hvad der står skrevet i loven og forstår vores klienters behov fra et forretningsmæssigt og teknologisk perspektiv. Udviklingen af ny teknologi venter ikke nødvendigvis på lovgivere, og i forhandlinger, rådgivning om regulatoriske forhold eller løsning af tvister forsøger jeg at gøre det nemmest muligt for klienter at navigere i det teknologiske landskab.

I mit daglige arbejde rådgiver jeg klienter i forskellige specialiserede brancher, som spænder fra fintech til telekommunikation. Den brede kontaktflade betyder, at jeg har indsigt i mange forskellige juridiske problemstillinger, samtidig med at jeg også løbende holder mig opdateret om udviklingen indenfor Legaltech og it-branchen.

Jeg begyndte at arbejde i Bird & Bird i 2019, og forinden har jeg arbejdet med it-kontrakter og lettere projektstyring i en af Europas største software virksomheder. Jeg har ligeledes erfaring med eksportfremme i Sydamerika. Dette har givet mig en særlig interesse for sprog og samhandel, og jeg begår mig naturligt på forskellige sprog og er vant til at arbejde med juraen internationalt.

My uddannelse
  • Københavns Universitet - Kandidat i jura
  • Københavns Universitet - Bachelor i jura
  • Udvekslingsophold ved CEU San Pablo, Madrid