Jeg er advokatfuldmægtig i vores danske udbudsteam, hvor jeg arbejder for at nå værdiskabende og effektive løsninger for vores klienter.

Jeg assisterer i rådgivningen af offentlige myndigheder i forbindelse med planlægningen af deres udbud, eksempelvis gennem udarbejdelse og kvalitetssikring af udbudsstrategier, udbudsmateriale, anmodnings- og tilbudsevalueringer med fokus på bæredygtighed samt gennemførelse af forhandlinger med tilbudsgivere. Jeg er særligt optaget af udbudsrettens væld af muligheder for at udbrede den bæredygtige omstilling, og jeg arbejder dagligt for at fjerne de usikkerheder, der ofte er forbundet med at inkorporere bæredygtige tiltag i udbudsprocessen.

Den stærkeste katalysator i min rådgivning af vores klienter er min evne til at skabe en fælles forståelse for det mål, der skal nås. Jeg tror nemlig på, at rådgivning skaber størst værdi, når dialogen er åben og ærlig mellem rådgiver og klient, da man herved kan levere den mest realistiske og forudsigelige rådgivning vedrørende klientens problemstillinger. Jeg prioriterer derfor at sikre en klar og tydelig kommunikation, der altid sker i øjenhøjde med modtageren. Det gør sig gældende fra første møde og hele vejen gennem den konkrete proces.

Jeg startede som studentermedhjælper hos Bird & Bird efter et veloverstået praktikophold på Danmarks ambassade i Sydafrika. Her arbejdede jeg med at fremme dansk eksport til det sydafrikanske marked, hvilket indbefattede intens og hyppig kontakt med sydafrikanske myndigheder indenfor kritisk infrastruktur, såsom distribution af energi og vand. Praktikopholdet skærpede min forretningsforståelse, hvilket jeg anvender dagligt til at nå min målsætning om værdiskabende og effektive løsninger for vores klienter.

Jeg tog i sin tid beslutningen om at læse jura, da rollen som rådgiver i høj grad tiltalte mig. Jeg brænder for at skabe den bedste løsning for vores klienter, og jeg er bevidst om, at der følger et stort ansvar med rådgiverrollen – et ansvar jeg imødekommer ved at levere professionel, ærlig og grundig rådgivning.

  • 2020 – 2021: Danmarks ambassade i Sydafrika – Praktikophold
My uddannelse
  • 2019 – 2021: Københavns Universitet – Kandidat i jura
  • 2015 – 2019: Københavns Universitet – Bachelor i jura