Teleselskaber skal forsat logge alt data, indtil der kommer nye logningsregler til efteråret, og ny adgang til loggede data for skat introduceres – mens logning de facto suspenderes i Sverige

06 april 2017

Den 22. december 2016 fastlog EU-Domstolen, at EU-retten er til hinder for en generel og vilkårlig logning af telekommunikationsdata, og at medlemsstaternes lovgivning kun må tillade målrettet logning for udvalgte personer og alene med det formål at bekæmpe grov kriminalitet. Dommen har resulteret i, at de danske logningsregler er i strid med EU-retten og grundlæggende menneskerettigheder, hvorfor der er behov for revidering af disse. I dag kræver logningsbekendtgørelsen, at alle teleselskaber skal logge alle deres brugeres telekommunikationsdata, hvorefter politiet med en retskendelse kan få adgang til den loggede data.

Masselogning af danske borgeres telekommunikationsdata bevares

I kølvandet på EU-dommen blev justitsminister Søren Pape kaldt til åbent samråd i folketinget den 2. marts 2017 for bl.a. at redegøre for, om regeringen ville suspendere den logning, der foretages med hjemmel i den danske logningsbekendtgørelse. På samrådet fastholdte justitsministeren, at de gældende regler ikke ophæves, idet politiet i så fald vil blive frataget et centralt værktøj i bekæmpelsen af grov kriminalitet, og teleselskaberne skal derfor fortsat overholde de til enhver tid gældende danske logningsregler. Regeringen agter dog at tilpasse lovgivningen med et nyt lovforslag, der kommer til efteråret.

I den forbindelse er der blevet iværksat nærmere undersøgelser af, hvordan de fremtidige logningsregler både kan leve op til EU-dommen og forsat sikre logning samt adgang til den loggede data. Da undersøgelserne samt systemtilpasning og opsætning af nyt udstyr hos teleselskaberne tager tid, forventes der først at komme ny lovgivning på området i efteråret. I mellemtiden suspenderes den nuværende lovgivning ikke, før det nye lovgrundlag er på plads, idet regeringen vurderer, at det ville have uproportionelle konsekvenser for beskyttelsen mod terror og alvorlig kriminalitet. På samrådet understregede justitsministeren, at Kommissionen ikke har bedt Danmark og de øvrige EU-lande om at suspendere logningsreglerne, og at der med henvisning til en nylig afsagt Højesteretsdom i øvrigt ikke gælder en EU-retlig frist for, hvor hurtigt medlemslandene skal tage stilling til en EU-dom.

Kan en ansættelsesretlig Højesteretsdom legitimere den forsatte logningspligt?

Højesteret har i dommen fastslået, at iværksættelsen af undersøgelser og vurderinger (såkaldt udredningsarbejde), der har til formål at tilvejebringe et fyldestgørende beslutningsgrundlag vedrørende danske lovreglers overensstemmelse med en ny EU-dom, er velbegrundet. Når det er blevet fastslået, at de danske regler er i strid med EU-retten, påhviler det de danske myndigheder at bringe lovgivningen i overensstemmelse hermed hurtigst muligt. Varigheden af lovgivningsprocessens kan variere afhængig af de konkrete omstændigheder, herunder om der er tale om en afgrænset og relativ enkel ændring, eller om den er mere omfattende. I den konkrete sag var der tale om en afgrænset og enkel ændring, hvorfor denne burde være gennemført senest 1. januar 2011 (ca. 4 måneder efter udredningsarbejdets afslutning i september 2010), og dermed under halvandet år efter EU-Domstolens afgørelse af 10. september 2009.

Spørgsmålet er imidlertid, om denne Højesteretsdom, der omhandler lovgivning på det ansættelsesretlige område, kan bruges til at legitimere regeringens beslutning om ikke at suspendere logningspligten i Danmark, selv om det allerede på dagen for EU-Domstolen afgørelse stod klart, at de danske logningsregler er i strid med EU-retten? Der er tale om to forskellige retsområder, herunder ansættelsesret contra persondataret, samt to vidt forskellige problemstillinger med meget forskellige former for indgreb i generelle frihedsrettigheder; masselogning af de danske borgeres teledata contra retten til erstatningsferie i tilfælde af sygdom under ferie.

Kan der med henvisning til en ansættelsesretlig Højesteretsdom gås på tværs af industrier for at legitimere en forsat logningspligt, der er i strid med EU-retten og meget omkostningsfuld for teleselskaberne at opretholde? Ved en proportionalitetsafvejning kan der argumenteres for, at der er stor forskel i, hvor indgribende de to lovgivninger er.

Ny skattekontrollov skal begrænse Skats frie adgang til teleoplysninger - men lever den op til sit formål?

I november 2016 fremsatte regeringen forslag til ny skattekontrollov. Forslaget har til formål at afskære Skat fra at kræve adgang til borgeres teleoplysninger uden en retskendelse, men det vurderes af den juridiske tænketank Justitia, at myndigheden forsat har bred adgang til følsomme data og endda har bedre adgang end politiet. Selv om forslaget understreger, at Skat skal tage kontakt til politiet og få en retskendelse, er bestemmelserne herom meget bredt formuleret. Skat kan i vidt omfang kræve adgang til personoplysninger uden retskendelse, når oplysningerne skønnes nødvendige for skattekontrollen. Endvidere definerer lovforslaget ikke klart og præcist, hvilke former for teleoplysninger og hvilke teleudbydere der er undtaget fra Skats ret til oplysninger. I andre tilfælde bliver Skats ret til personoplysninger udvidet, hvorfor det generelt vurderes, at Skats adgang til personoplysninger uden dommerkendelse bliver udvidet, hvis forslaget vedtages.

Lovforslaget, ligesom den nuværende skattekontrollov og logningsreglerne, lever ikke op til den retstilstand, som EU-Domstolen har fastslået i Tele2/Watson-sagen. Logning er kun tilladt, når det er målrettet visse udvalgte personer, og har til formål at bekæmpe grov kriminalitet. Dette formål omfatter ikke skattekontrol, hvorfor Skats adgang til telekommunikationsdata er i strid med EU-retten.

Status i Sverige og England

Sverige har i modsætning til Danmark valgt at suspendere Tele2's logningspligt ved beslutning af 7. marts, hvor Kammarrätten i Stockholm (den svenske administrative appeldomstol) fastlog, at Post- og telestyrelsen (PTS) ikke havde ret til at pålægge Tele2 at logge data. PTS's beslutning blev derfor ophævet. I den forbindelse har Tele2 og Telenor meddelt, at de er stoppet med at logge data. Telia vil derimod forsat logge data af hensyn til interne formål og vil muligvis give adgang til data, hvis selskabet modtager anmodning herom fra det svenske politi. Den svenske regering har i mellemtiden iværksat gennemgribende undersøgelser af de svenske logningsregler, og resultaterne forventes offentliggjort i oktober 2017.

Der er endnu ikke faldet dom i England. Grundet Brexit er det tvivlsomt, om the Court of Appeal vil føler sig forpligtet til at følge EU-Domstolens afgørelse.

Bird & Birds kommentar

Bird & Bird følger forsat området for logning tæt, herunder i forhold til etablering af nye elektroniske kommunikationstjenester i Danmark og Europa generelt, og hvordan udbyderene skal forholde sig til dem.

Hvis du vil læse mere om EU-dommen i Tele2/Watson-sagen og dets konsekvenser for de danske logningsregler, kan du læse mere her.