Reform af reglerne for varemærker og udvalgte ændringer om EU-varemærker

Europaparlamentet og Rådet har vedtaget en reformpakke på området for varemærker, som vil betyde ændringer i varemærkesystemet i såvel de enkelte medlemsstater som på EU plan.

Reformen omfatter såvel et nyt direktiv som en ny forordning. Direktivet afløser det hidtil gældende direktiv 2008/95 og har indflydelse på den nationale lovgivning i de enkelte medlemsstater; i Danmark vil dette i særdeleshed sige Varemærkeloven.

Varemærkeloven regulerer nationale danske varemærker, dvs. danske varemærker stiftet ved ibrugtagning eller ved registrering hos Patent- og Varemærkestyrelsen samt internationale registreringer, som designerer Danmark.

Direktivet vil medføre en yderligere harmonisering af nationale varemærkeregler i medlemsstaterne. Omfanget af nødvendige ændringer varierer dog fra land til land. Direktivet vil som udgangspunkt skulle gennemføres i de enkelte medlemsstater indenfor en periode på tre år. Direktivet bærer referencen Direktiv 2015/2436 og er tilgængeligt på dansk her.

Forordningen afløser den hidtil gældende Forordning 207/2009 og træder i kraft den 23. marts 2016. Forordningen regulerer de fælles europæiske varemærker, hidtil populært omtalt som "CTM", som er en forkortelse af den engelske betegnelse "Community Trade Mark".

Den nye forordning medfører en række regler og præciseringer, som retter sig både mod kernen i varemærkebeskyttelsen, det materielle indhold og administrative og processuelle forhold i forbindelse med de fælleseuropæiske varemærker.

De følgende eksempler er et udvalg af ændringer, som er relevante for aktører på markedet. Bird & Bird minder om vigtigheden af at have en varemærkestrategi og henleder opmærksomheden mod betydningen af allerede fra første skridt at være opmærksom på, hvilke geografiske områder, som er relevante for virksomheden, og hvilke varer og ydelser, som skal markedsføres under varemærket.

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked, populært kaldet "OHIM", efter de engelske initialer, skifter navn til "Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret" ("EUIPO"). Det fælleseuropæiske varemærke (CTM) vil fremover betegnes "EU-varemærke".

Gebyrstrukturen til OHIM ændres. Således vil der med den nye Forordning gælde et princip om betaling af et gebyr pr. varemærkeklasse. Dette er et brud med det hidtidige princip om betaling af ét grundgebyr for op til tre klasser. Det nye gebyrprincip retter sig både mod nye varemærkeansøgninger og, afhængigt af forfaldstidspunkt, for fornyelser af EU-varemærker.

I relation til transitvarer indføres regler som i betydelig grad tilgodeser rettighedshavere, som indtil nu har måttet tåle transit af varer udstyret med deres varemærke, bestemt til et tredjeland uden for EU.

Kravet om "grafisk gengivelse" i varemærkeansøgningen af det mærke, for hvilket der søges om beskyttelse falder bort. Denne ændring imødegår behovet for at kunne opnå varemærkebeskyttelse for "utraditionelle tegn". Utraditionelle tegn er for eksempel duftmærker eller lydmærker.

Sådanne tegn skal fortsat opfylde de generelle krav til et varemærke, herunder i særdeleshed kravet om særpræg, men det anerkendes nu, at sådanne tegn vil kunne udgøre et varemærke, hvor de gengives i registret på en måde, som gør det muligt for de kompetente myndigheder og offentligheden at fastslå den "klare og præcise genstand" for den beskyttelse, som dets indehaver indrømmes.

Den praksis, som har udviklet sig siden EU Domstolens afgørelse i "IP Translator"-sagen (C-307/10) omkring klassificering af varer og tjenesteydelser, stadfæstes i Forordningen. Dette udmøntes i det såkaldte "means what it says"-princip. Varemærkeansøgningen skal angive varer og tjenesteydelser så klart og præcist, at de kompetente myndigheder og erhvervsdrevende alene på dette grundlag har mulighed for at konstatere omfanget af varemærkeansøgningen.

Anvendelsen af Niceklassifikationens klasseoverskrifter vil således udelukkende omfatte de varer og tjenesteydelser, der ud fra en ordlydsfortolkning klart er omfattet af den pågældende angivelse eller betegnelse.

Dette medfører, at indehavere, som har anvendt hele klasseoverskrifter i varespecifikationerne ved deres EU-varemærker ansøgt om før 22. juni 2012, skal være yderst opmærksomme på, om der er overensstemmelse mellem disse klasseoverskrifter og de varer og tjenesteydelser, som reelt skulle omfattes af varemærket.

Hvis dette ikke er tilfældet, indrømmes en frist indtil den 24. september 2016 til at rette for sig overfor EUIPO. Dette gøres ved at afgive erklæring herom til EUIPO. Det er en betingelse for mulighed for at rette for sig, at de varer og tjenesteydelser, som udpeges, er medtaget i den alfabetiske liste for den pågældende klasse i den udgave af Niceklassifikationen, som var gældende på ansøgningsdatoen.

Bird & Bird understreger vigtigheden af at indehavere af sådanne EU-varemærker er opmærksomme på dette, idet varemærkeindehavere i modsat fald må acceptere, at omfanget af deres varemærke indskrænkes i overensstemmelse med, hvad som klart er omfattet af ordlyden.

Forordningen bærer referencen 2015/2424 og er tilgængelig på dansk her.

Bird & Bird opfordrer alle, som måtte være interesserede i at høre nærmere om varemærkereformen til at kontakte os for nærmere drøftelse. Bird & Bird kan bl.a. hjælpe med udarbejdelse af detaljerede varemærkestrategier for store og små virksomheder, håndhævelse og registrering af rettigheder og håndhævelse af toldrettigheder.

Interesserede er velkomne til at kontakte Morten Grundahl på tlf. 72 24 12 12.