Hvad gælder med hensyn til ikke afholdte feriefridage i forbindelse med fratrædelse?

Feriefridage

Ifølge lovgivningen, herunder ferieloven, har en lønmodtager ikke krav på feriedage. Overenskomster indeholder derimod ofte regler om, at en lønmodtager efter en vis anciennitet (typisk 9 måneders ansættelse) har krav på feriefridage. Udenfor overenskomstområder kan feriefridage være aftalt mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren enten via kutyme eller ved vilkår herom i ansættelseskontrakten.

For yderligere om retten til feriefridage kan henvises til vores tidligere nyhedsbrev herom, som kan læses her.

Overenskomsterne vil i almindelighed indeholde regler om, hvad der gælder med hensyn til ikke afholdte feriefridage i forbindelse med fratrædelse.

I forhold til ferieferiedage, der ikke støttes på overenskomst, men beror på en aftale mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren, opstår spørgsmålet om, hvad der gælder for ikke-afholdte feriefridage, som arbejdsgiveren ikke har varslet til afholdelse i en fritstillingsperiode. Har lønmodtageren krav på at få disse udbetalt?

Højesteret har for nylig afsagt en dom der tager stilling til spørgsmålet.

Højesterets dom

I den konkrete sag var en lønmodtager blevet opsagt fra sin stilling. Arbejdsgiveren gik efterfølgende konkurs, og lønmodtageren blev fritstillet i en periode på ca. 3 uger. Lønmodtageren havde ikke afholdt feriefridagene, og de var ikke varslet til afholdelse af arbejdsgiveren. Parterne var enige om, at der eksisterede en kutyme om, at lønmodtageren havde ret til 5 feriefridage om året. Der forelå ikke nogen aftale om, hvilke regler der var gældende for feriefridagene, herunder hvad der skulle ske med ikke afholdte feriefridage i opsigelsesperioden.

Lønmodtageren fremsatte krav på udbetaling af feriefridage overfor Lønmodtagerens Garantifond. Lønmodtagerens synspunkt var, at kutymen vedrørende feriefridagene skulle fortolkes efter § 12 i Landsoverenskomsten for kontor og lager 2012, der foreskriver at feriefridage ikke kan varsles til afholdelse i opsigelsesperioden. Højesteret fandt ikke, at der var grundlag for, at de overenskomstmæssige vilkår om feriefridage fandt anvendelse på den pågældende kutyme.

Højesteret fandt det endvidere ikke godtgjort, at kutymen indebar, at feriefridagene skulle varsles, for at de kunne afvikles med frigørende virkning for arbejdsgiveren i fritsillingsperioden. Det bemærkes i den forbindelse, at Højesteret lagde vægt på, at lønmodtageren havde haft en arbejdsfriperiode på ca. 3 uger med løn.  Lønmodtageren fik derfor ikke medhold i sit krav.

Bird & Birds kommentar

Den ovenfor nævnte afgørelse viser i overensstemmelse med tidligere praksis, at såfremt parterne ikke har taget stilling til, hvad der skal ske med ikke afholdte feriefridage (udenfor overenskomstområder), anses disse i almindelighed for afholdt i en lønmodtagers fritstillingsperiode. 

Bird & Bird vil anbefale, at arbejdsgiver har en politik, der regulerer de nærmere regler om feriefridage, herunder hvad der skal gælde i tilfælde af opsigelse, hvor der f.eks. ikke sker fritstilling som i ovenfor nævnte sag.

Vil du vide mere

Bird & Bird bistår gerne med rådgivning i forbindelse med feriefridage eller øvrige ansættelsesretlige aspekter. Ønsker du bistand hertil, eller har du i øvrigt spørgsmål herom, er du velkommen til at kontakte os.