Højesteretsdom vedrørende køb af togbilletter på arbejdstelefon
Skrevet af
Højesteret afsagde den 17. marts 2016 dom i en sag vedrørende en medarbejder køb af togbilletter på en arbejdstelefon.
En medarbejder A (ansat i 2008) blev den 22. juni 2011 bortvist på grund af et konstateret misbrug ved køb og betaling af togbilletter via den af arbejdsgiveren ejede mobiltelefon for i alt kr. 1.282,40. A fik ingen advarsel før bortvisningen.
A forklarede i landsretten, at han brugte mobiltelefonen til telefonopkald, til at sende sms'er, til at surfe på internettet og til køb af togbilletter. Han havde købt togbilletter siden 2010, men der var ikke nogen, der konfronterede ham hermed før i 2011. A's arbejdsgiver SDC havde ikke oplyst, hvad telefonen måtte bruges til, og der fremgik ingen retningslinjer for brug af arbejdsmobiltelefonen i SDC's personalehåndbog. A var heller ikke blevet instrueret mundtlig.
Der var to telefonordninger, hvor lederne havde fri telefon, men øvrige telefoner var vagttelefoner. A havde en vagttelefon, og blev ikke multimediebeskattet heraf til trods for, at A troede at han måtte bruge kr. 3000 om året, fordi han blev multimediebeskattet heraf.
På baggrund af bortvisning rejste A et krav mod SDC om 1) løn i opsigelsesperioden, 2) feriepenge i opsigelsesperioden, 3) godtgørelse efter funktionærlovens § 2b, og 4) godtgørelse efter arbejdstidslovens § 8 vedrørende overarbejdsbetaling.
Byretten gav ved dom af 12. juli 2013 A medhold i punkt 1-3 med kr. 583.308, men punkt 4 blev afvist med henvisning til, at dette var et spørgsmål for det fagretlige system.
Landsretten fandt modsat, at det til trods for, at der ikke var givet vejledning eller anden instruktion om, hvilke private formål en arbejdstelefon kunne anvendes til, i det mindste burde have stået A klart, at hans arbejdsmobiltelefon var et arbejdsredskab, som ikke uden arbejdsgiverens udtrykkelige accept kunne benyttes til betaling af rent private udgifter.
På den baggrund fandt landsretten i forhold til punkt 1-3, at: "Der findes herefter at foreligge en så grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, at bortvisningen har været berettiget, hvor landsretten tager SDC's principale påstand til følge". Byrettens dom vedrørende punkt 4 blev stadfæstet og ikke indbragt for Højesteret.
Højesteret stadfæster ved dom af 17. marts 2016 hele landsrettens afgørelse.
Bird & Birds kommentarer:
Dommen lægger vægt på, at der er tale om for arbejdstelefon, der per definition ikke måtte bruges privat, og som medarbejderen ikke var beskattet af.
Det er således fortsat vigtigt, at medarbejderen er tydeligt oplyst om, hvilke ting en arbejdstelefon, der må bruges privat – og som derfor er skattepligtig for medarbejderen – må bruges til. En arbejdsgiver skal således huske at gøre medarbejderen opmærksom på, hvis der ikke må købes f.eks. togbilletter el.lign. over telefonregningen.
