Forslag til ny markedsføringslov
I juli 2016 udkom en rapport udarbejdet af udvalg om markedsføringsloven nedsat af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Rapporten danner grundlag for et lovforslag om en revideret markedsføringslov, som efter planen sendes i høring af Erhvervs- og vækstministeren i løbet af sommeren. Den nye markedsføringslov skal ifølge ministeriet sikre gode og ensartede forbrugerforhold, der er opdaterede i forhold til den teknologiske udvikling og gældende EU-regler.
Især direktivet om urimelig handelspraksis har foranlediget revideringen, idet markedsføringsloven overfor står som fragmenteret og med flere overlappende bestemmelser. Rapporten foreslår flere ændringer, hvoraf de væsentligste kort vil blive gennemgået i det følgende.
Markedsføring til forbrugere via elektronisk post
Virksomheder må i dag, over for en kunde, der i forbindelse med et køb har afgivet sin e-mailadresse, markedsføre "tilsvarende produkter og tjenesteydelser", hvis dette er oplyst kunden forinden. Det skal bare være muligt for kunden at sige nej til dette, inden købet afsluttes.
Indtil nu har "tilsvarende produkter og tjenesteydelser" skullet forstås meget snævert. Hvis en kunde eksempelvis har afgivet sin e-mailadresse i forbindelse med et bilkøb, er det ikke tilladt for bilforhandleren efterfølgende at sende tilbud om vinterdæk til bilen.
Efter lovforslagets reviderede bestemmelse vil erhvervsdrivende fremover selv have mulighed for at specificere, hvad "tilsvarende produkter og tjenesteydelser" omfatter – så længe den erhvervsdrivende gør forbrugeren opmærksom på, hvilke produkter der er tale om.
Bestemmelsen er en lempelse i forhold til de erhvervsdrivende og vil med al sandsynlighed få langt større betydning fremover.
Markedsføring til andre erhvervsdrivende via elektronisk post
Det skal ifølge lovforslaget også være nemmere for erhvervsdrivende at markedsføre sig overfor andre erhvervsdrivende.
Det foreslås, at erhvervsdrivende fremover skal kunne kontakte andre erhvervsdrivende (B2B) pr. e-mail uden forudgående samtykke, hvis blot der har været et kundeforhold eller en "erhvervsmæssig kontakt" imellem parterne. Den erhvervsmæssige kontakt behøves ikke være mere end et møde på en konference, hvor man udveksler visitkort.
Det er et krav, at henvendelsen har relevans for modtagerens arbejdsområde. Kontakter man en ansat i it-afdelingen, må man således kun markedsføre produkter og tjenesteydelser, som er relevante for it, og ikke fx belysning, møbler eller kontorlejemål.
Skjult markedsføring via blogs
Bird & Bird har tidligere skrevet om skjult reklame i forbindelse med markedsføring via blogs og lignende.
Ifølge gældende lov er der ikke tale om reklame, hvis en virksomhed sender produkter til en blogger uden at specificere, hvordan produktet skal bruges/omtales. Det er nemlig et krav, at der foreligger en bagvedliggende aftale.
Direktivet om urimelig handelspraksis arbejder derimod med begrebet "kommerciel hensigt", og det danske krav, om at der skal foreligge en bagvedliggende aftale mellem en blogger og en erhvervsdrivende, er derfor efter udvalgets vurdering for vidtgående.
Det betyder, at bloggere fremover så godt som altid skal iagttage markedsføringslovens regler om reklameidentifikation, hvis de på deres blogs ønsker at omtale andre virksomheders produkter, hvis de på nogen måde er stillet til rådighed af virksomheden.
God markedsføringsskik/erhvervsskik
Den nuværende § 1 i markedsføringsloven om god markedsføringsskik er i mange henseender en national opfindelse. Det foreslås derfor at dele bestemmelsen op i to bestemmelser – en national bestemmelse om 'god markedsføringsskik' - og en bestemmelse, som regulerer forhold efter direktivet om urimelig handelspraksis, kaldet 'god erhvervsskik'.
Den nationale bestemmelse om god markedsføringsskik (§ 3) skal regulere:
- god skik mellem to erhvervsdrivende og
- forhold vedrørende:
- smag og anstændighed,
- aftaleretten, herunder kontrakters gyldighed, og
- sundhed- og sikkerhed.
Den direktivbestemte bestemmelse om god erhvervsskik (§ 4) skal regulere forbrugernes økonomiske interesser.
I forhold til forbrugerne regulerer § 3 altså de 'blødere' værdier, såsom menneskets værdighed og diskrimination, mens § 4 regulerer forbrugernes rent økonomiske interesser.
De to bestemmelser vil i mange tilfælde overlappe, men ud fra udvalgets overvejelser kunne det dog tyde på, at man først vurderer om forholdet falder ind under § 3, og bagefter tager stilling til om § 4 finder anvendelse.
Begge bestemmelser skal fortolkes i lyset af den hidtidige danske retspraksis vedr. god markedsføringsskik, men § 4 skal også læses og fortolkes i lyset af EU-Domstolens praksis, fordi den er direktivbestemt.
Vildledende markedsføring
Den nuværende § 3 om vildledende og utilbørlig markedsføring foreslås inddelt i fire selvstændige bestemmelser om hhv.:
-
vildledende handlinger (§ 5)
-
vildledende udeladelser (§6)
-
aggressive handelspraksis (§ 7) og
-
vildledning mellem erhvervsdrivende (§ 20).
Forslaget kommer bl.a. som resultat af positive erfaringer fra Norge samt hensynet til en mere direktivnær implementering, som vil gøre håndhævelses- og fortolkningssamarbejdet mellem de europæiske forbrugermyndigheder lettere.
Andre ændringer
Herudover foreslår udvalget, at:
-
der indføres en definitionsbestemmelse i § 2 for at øge overskueligheden og forståelsen af pligter og rettigheder,
-
Forbrugerombudsmandens beføjelser udvides i forbindelse med kontrolbesøg,
-
reglen om prisangivelser på tjenesteydelser ophæves,
-
sprogkravet for garantier og kravet om skiltning ved organiseret rabat ophæves,
-
bestemmelsen om forretningskendetegn undergives privat påtale og
-
reglen om salgsfremmende foranstaltninger ophæves, da den i vidt omgang er videreført i lovforslagets bestemmelse om vildledende handlinger og udeladelser.
Lovforslaget sendes som tidligere nævnt i høring i løbet af sommeren, hvorefter Folketinget skal vedtage loven. Vedtages loven i Folketinget, er den sat til at træde i kraft den 1. juli 2017.
