Førerløse biler - lovgivningsmæssige udfordringer

Biler, der i større eller mindre grad overtager styringen fra føreren af bilen, er en af de teknologier, der spås en stor fremtid inden for de næste 20 – 30 år. Men ligesom med alt ny teknologi må der tages stilling til, om lovgivningen overhovedet er i stand til at håndtere teknologien. For hvor bør ansvaret ligge, hvis der sker et uheld, når føreren af bilen er en computer?

Svaret diskuteres stadig, bl.a. i Tysklands transportministerium, som for nylig igangsatte udarbejdelse af et udkast til en ny lov, som skal regulere helt og delvist selvkørende biler.

Det tyske lovforslag i hovedtræk

Udkastet er endnu ikke gjort tilgængeligt for offentligheden, men hovedaspekterne i forslaget er bl.a.:

• registrering af biler, som "selv" kan styre og accelerere over visse tidsrum i visse situationer og som kan "instruere føreren" i at overtage kontrollen;
• føreren må som udgangspunkt gerne lave andre ting, mens bilen kører i autopilottilstand, såsom at se TV, læse eller skrive;
• førerens ansvar for uheld aktualiseres først i det omfang, vedkommende ikke har reageret på bilens advarselssignal og herefter overtaget styringen; og
• førerløse biler skal udstyres med en "sort boks", som vi kender det fra fly, der skal logge bilens kørsel for bl.a. efterfølgende at kunne afgøre, om uheldet var førerens eller bilens fejl.

Det mest opsigtsvækkende i lovforslaget er det lempelige ansvar for føreren i tilfælde af uheld, som sker mens bilen kører i autopilottilstand.  

Bilen skal ifølge loven være udstyret med en advarselsfunktion, som skal aktiveres, hvis bilen opdager, at der er optakt til en farlig situation. Der starter en nedtælling, hvorefter føreren skal være klar til fuldt ud at overtage styringen af bilen igen. Så snart nedtællingen afsluttes, er bilen "ansvarsfri", og hvad derefter sker, vil blive bedømt ud fra almindelige færdselsregler. Af denne grund er det heller ikke tilladt for føreren at sove, imens bilen kører, da han i så fald ikke vurderes i stand til at overtage styringen i tide.

"Bilens ansvar"

Det skal påpeges, at når man snakker om "bilens ansvar", er der tale om bilfabrikantens ansvar – altså de, som har produceret bilens hardware og programmeret dens software.

Ansvaret vil i dag blive bedømt efter de almindelige regler om produktansvar. Produktansvarsreglerne er dog typisk meget strenge overfor virksomhederne og kan potentielt medføre meget store erstatningssummer. I dag er tekniske fejl kun ansvarlig for under 1 % af alle trafikuheld, og bilproducenterne bliver derfor sjældent holdt ansvarlig.

I en verden af selvkørende biler vil dette nok ændre sig betydeligt, og bilproducenterne vil med al sandsynlighed skulle have flere penge op af lommerne pga. erstatningskrav for uheld. Det bliver derfor helt afgørende for bilproducenterne at designe bilens advarselsprocedure, så der ved et evt. erstatningsopgør ikke kan sås tvivl om procedurens effektivitet.

"Ansvarsovergangen" mellem bilen og føreren er ligeledes ret interessant. Man må gå ud fra, at bilen stadig er ansvarlig i løbet af overgangsperioden. Men hvad nu hvis advarselssignalet til føreren ikke er effektiv nok, fordi han sidder dybt begravet i det nyeste afsnit Game of Thrones? Og hvad med det første halve eller hele sekund efter overtagelsen af styringen – er bilen da ikke stadig "lidt ansvarlig" – bliver der måske tale om en konkret bedømmelse mellem bilens og førerens ansvar i forhold til situationen?

Vigtige tidlige stadier

Det er ubesvarede spørgsmål som disse, der bl.a. har medført en vis tilbageholdenhed fra ministeriet om at gennemføre lovforslaget. Initiativet indikerer dog en større velvillighed til at acceptere selvkørende biler, og det tyske transportministerium har allerede været i færd med officielt at fastlægge begreber og inddele biler, afhængig af i hvor høj grad bilen er selvkørende.

Selvkørende biler vil sandsynligvis også medføre ændringer i nuværende færdsels-, erstatnings- og produktansvarslovgivning. Det er derfor vigtigt, at lovgivende forsamlinger verden over, ligesom i Tyskland, hellere før end siden tager stilling til, hvordan teknologien bedst muligt imødekommes.