Dom i Kaltoft-sagen vedrørende fedme som et handicap

Retten i Kolding afsagde den 31. marts 2016 dom i en sag vedrørende Billund Kommunes opsigelse af en medarbejder, der var svært overvægtig.

Den 22. november 2010 blev en kommunal dagplejer, Karsten Kaltoft, opsagt af Billund Kommune. Opsigelsen var konkret begrundet i "faldende børnetal", men Karsten Kaltoft mente, at opsigelsen var begrundet i hans overvægt, og at han på den baggrund var udsat for ulovlig forskelsbehandling efter forskelsbehandlingsloven.

Dagplejeren havde været ansat i kommunen i ca. 15 år og havde ifølge eget udsagn på intet tidspunkt i denne periode vejet under 160 kg. Han var 172 cm høj. Dagplejeren havde således været svært "fed" - således som dette begreb defineres af WHO - i hele sin ansættelsesperiode.

Retten i Kolding forelagde spørgsmålet om, hvorvidt fedme var omfattet af handicapbegrebet i direktivet – og dermed forskelsbehandlingslovens – forstand for EU-domstolen.

EU-domstolen fastslog ved dom af 18. december 2014, at EU-retten skal fortolkes således, at den ikke fastsætter et generelt princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af fedme i sig selv med hensyn til beskæftigelse og erhverv. Med andre ord giver direktiv 2000/78, og dermed forskelsbehandlingsloven, ikke overvægtige personer en særlig jobbeskyttelse, idet Domstolen afviste, at fedme selvstændigt er beskyttet på linje fod med køn, religion, race m.m.

EU-Domstolen åbnede dog samtidig ved besvarelsen op for, at "svær fedme" under særlige omstændigheder kan udgøre et handicap og således henhører under begrebet handicap, hvis begrænsningen indebærer i) langvarige, ii) fysiske, mentale eller psykiske skader, iii) som i samspil med forskellige barrierer iv) kan hindre v) den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet vi) på lige fod med andre arbejdstagere.

Du kan læse vores tidligere nyhedsbrev om EU-dommen her.

Det var således op til Retten i Kolding, at vurdere 1) hvorvidt Karsten Kaltofts fedme indgik i Billund Kommunes beslutningsgrundlag for afskedigelsen af ham, og 2) i bekræftende fald om Billund Kommune herved havde udøvet retsstridig forskelsbehandling.

Retten i Kolding behandlede flere spørgsmål i sagen.

Indledningsvist fastslog retten, at den ikke fandt det bevist, at Karsten Kaltoft på opsigelsestidspunktet led af en sygdom, der havde medført et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Retten udtalte således, at Karsten Kaltoft trods sin overvægt udførte sit arbejde kontinuerligt i mere end 14 år på fuld tid, uden at der mellem ham og Billund Kommune blev drøftet eller iværksat tilpasningsforanstaltninger efter forskelsbehandlingslovens § 2 a. De efter Karsten Kaltofts forklaring beskrevne gener, herunder begrænsning i hans bevægelighed i forhold til udøvelsen af hans erhvervsmæssige aktivitet, fandt retten således ikke havde en sådan karakter, at disse hindrede ham i at udføre sit arbejde som dagplejer.

Hernæst afviste retten, at den kunne behandle Karsten Kaltofts krav om en godtgørelse for usaglig opsigelse i henhold til Overenskomst for dagplejere 14/2010 mellem KL og FOA Fag og Arbejde, idet FOA ikke forinden havde forfulgt kravet i det fagretlige system henhold til arbejdsretslovens § 11, stk. 2. Dette spørgsmål kunne med andre ord ikke behandles ved de almindelige domstole, hvorfor dette blev afvist.

Retten lagde herefter til grund, at sagen angik en diskretionær afskedigelse udelukkende på grund af arbejdsmangel. Den givne begrundelse for afskedigelsen, dvs. faldende børnetal med heraf følgende arbejdsmangel, medførte økonomiske og driftsmæssige forstyrrelser i Dagplejen, hvilket retten fandt var i overensstemmelse med den faktiske situation for Dagplejens normeringsbehov. I relation til selve opsigelsen fastslog retten, at dette var sket i overensstemmelse med forvaltningsloven bestemmelser, hvorfor Karsten Kaltoft ikke kunne tilkendes en godtgørelse herfor.

Retten i Kolding frifandt på baggrund af ovenstående i det hele Billund Kommune.

Retten i Kolding fastslår, at det i den konkrete sag ikke var godtgjort, at Karsten Kaltoft blev opsagt grundet sin fedme, idet der var belæg for at konkludere, at opsigelsen skyldes økonomiske- og driftsmæssige forhold i kommunen. Samtidig understreger Retten i Kolding, at det er medarbejderen, der skal godtgøre, at denne på opsigelsestidspunktet havde et handicap, og at opsigelsen var begrundet heri.

Retten følger EU-Domstolens dom og fastslår samtidig, at fedme ikke i sig selv udgør et handicap i henhold til forskelsbehandlingsloven. Endvidere var Karsten Kaltoft ikke så besværet af sin fedme, at dette hindrede ham i at udføre sit arbejde på lige fod med andre arbejdstagere, hvorfor fedmen heller ikke – i den konkrete sag - udgjorde et handicap.

FOA overvejer nu, om dommen skal ankes til landsretten. Bird & Bird vil løbende holde øje med sagens udvikling.