Bliv klædt på til K04 - Gratis morgenseminar

31 oktober 2018

kl. 8.30-11.00

Bird & Bird, Sundkrogsgade 21, 2100 København Ø

Få indblik i K04s tilblivelse, indhold og hvordan man som organisation bedst muligt benytter kontrakten. Hør Henrik Zangenberg tale om costdrivere ved outsourcing af drift.

Den nye standardkontrakt for levering af driftsydelser (K04) forventes offentliggjort af Digitaliseringsstyrelsen meget snart.

Bird & Bird og Zangenberg & Company tager forskud på glæderne og inviterer til et gratis morgenseminar om K04.

På seminaret gennemgår vi K04s anvendelsesområde, de væsentligste elementer i kontrakten og de tilhørende bilag. Vi sammenholder også K04 med standardkontrakten for it-drift inden for det private, "D17".

Vi giver dig endvidere gode råd til, hvordan kontrakten kan anvendes i forbindelse med et EU-udbud.

Sidst, men ikke mindst, vil Henrik Zangenberg fortælle om costdrivere ved outsourcing af it-drift samt benchmarking-modellen i K04.

Det får du viden om

Til morgenseminaret vil du få viden om:

  • Baggrunden for K04
  • Anvendelsesområdet – hvad kan K04 bruges til? 
  • Væsentlige elementer og nydannelser i K04
  • K04 og Driftsaftale 17 – forskelle og ligheder
  • Hvordan bruges K04 i EU-udbud?
  • K04s regulering af GDPR
  • Costdrivere ved outsourcing af drift og K04s benchmarking-model

Målgruppe

Arrangementet er målrettet offentlige organisationer, regioner, kommuner og medarbejdere, der beskæftiger sig med statslige kontrakter og køb af driftsydelser. Leverandører og rådgivere er dog også velkomne.

Praktisk

Der serveres morgenmad og kaffe/te under arrangementet. Deltagelse er gratis.

Arrangementet holdes hos Bird & Bird, Sundkrogsgade 21, København den 31. oktober 2018 kl. 8:30 – 11:00.

Du kan tilmelde dig arrangementerne herunder.

> Tilmeld dig morgenseminar den 31. oktober 2018