International voldgift

Oversigt

Bird & Birds internationale voldgiftsgruppe er i årevis blevet nævnt i The GAR 100, hvor gruppen er anerkendt for at have "repræsenteret talrige højt profilerede navne og organisationer i tvister".

Bird & Birds internationale voldgiftsgruppe er en grænseoverskridende, integreret, tværfaglig gruppe med dybtgående viden om voldgift som løsning på tvister og en omfattende forståelse for de centrale industrisektorer. Gruppen, der arbejder i samtlige finansielle hovedbyer rundt om i verden, har et internationalt islæt.

Vores gruppe omfatter partnere og medarbejdere i Storbritannien, i hele det kontinentale Europa, Mellemøsten, Singapore, Hongkong og Kina. Vi har rådgivet klienter i international handelsvoldgift, og har været involveret i voldgiftssager, der er ført i forskellige fora, herunder London, New York, Schweiz, Paris, Singapore, Shanghai, Haag, Madrid, Milano, Stockholm, Santiago og Warszawa, om tvister, herunder tvister, der er underlagt loven for staten New York, England, Frankrig, Spanien, Tyskland, Italien, Sverige, Finland, Holland, Polen og Singapore

Vi har stor erfaring i at repræsentere klienter i voldgiftssager, herunder i forhold til de internationale førende voldgiftsinstitutioners regler (ICC, LCIA, AAA/ICDR, CIETAC, ICSID, WIPO, SIAC, Swiss Rules) og i adhoc-voldgiftssager (UNCITRAL).

Vi kan i vores egenskab af internationalt ekspertteam inden for international voldgift og udenlandsk investeringslov give vore klienter en vurdering af gældende lokale love og procedurer i forhold til en tvist, sikre adgang til juridisk rådgivning såvel som repræsentere vores klienter i samtlige af voldgiftssagens faser fra de indledende juridiske faser og undersøgelse af sagens realitet til fuldbyrdelse eller omstødelse af voldgiftskendelser, herunder i forbindelse med beskyttelsesforanstaltninger.

Vores internationale voldgiftsgruppe anbefales, og mange af vores advokater anføres som førende advokater i vores centrale sektorer i de førende juridiske opslagsværker, herunder Legal 500 UK, Chambers & Partners UK, Chambers Europe, Chambers Asia, Chambers Global og Who’s Who Legal.

Seneste highlights

Kontakter