Om mig

Jeg er advokat i vores danske udbudsteam, hvor jeg gennem længerevarende projektledelsessamarbejder har specialiseret mig i at formidle udbudsretlige problemstillinger og processer, som er forståelige for en projektgruppe sammensat af forskellige kompetencer og baggrunde.

Mit job er allermest givende, når jeg er en del af klientens projektledelse, hvor jeg derigennem får et indgående kendskab til ordregiverens behov, krav samt den samlede organisation, som strækker sig ud over det pågældende projekt.

Efter min opfattelse er indsigten og forståelsen afgørende for alle faser af udbudsprocessen, især i komplekse anskaffelser. Min tidligere ansættelse hos en af landets største bygherre har også givet mig en solid forståelse for de forretningsgange og politiske processer, der gælder for en offentlig ordregiver.

Jeg rådgiver vores klienter både indenfor Udbudsloven og Forsyningsvirksomhedsdirektivet, hvilket også blev understøttet af en udstationering hos et forsyningsselskab. Jeg har gennemført en del udbud med forhandling, som startede med fastlæggelse af udbudsstrategi og efterfølgende tilrettelæggelse og gennemførsel af markedsdialog. Dertil har jeg gennemført flere udbud af komplekse rammeaftaler med flere leverandører, og senest arbejder jeg på et særligt projekt med tilrettelæggelse af udbud med ordregivere på tværs af landegrænser.

Gennem årene har jeg specialiseret mig særligt indenfor udbud af bygge- og anlægsopgaver samt infrastrukturprojekter, hvilket skyldes min interesse for både entrepriseretten og rådgiveraftaler, AB92/ABR89 samt AB18/ABR18.

At vi hos Bird & Bird kan etablere internationale samarbejder, er helt enestående. Derfor føler jeg mig privilegeret over at være en del af et internationalt team på tværs af Bird & Birds kontorer, så vi kan sikre den bedst mulige internationale rådgivning.
Cases
  • Udbud af ikke-eksklusive rammeaftaler til et større dansk forsyningsselskab. Jeg var juridisk rådgiver i gennemførelsen af et forhandlingsforløb på alle 9 rammeaftaler med mellem 1-6 leverandører på hver aftale. Rammeaftalerne omhandlede tekniske rådgivning.
  • Udbud af totalrådgiveraftalen i forbindelse med opførsel af et nyt veterinærbyggeri til håndtering af stærkt smitsomme dyresygdomme. Den næste fase er allerede begyndt med planlægning af udbud af fagentrepriser.
  • Juridisk rådgivning til Odense Kommune i forbindelse med udbud af bygherrerådgiver- og totalrådgiverydelsen til brug for opgradering af infrastrukturen i bydelen Vollsmose.
  • Juridisk rådgiver til Odense Kommune ved opførelsen af et nyt HC Andersen-museum i Odense ved siden af hans fødested. Jeg har været involveret i udbud med forhandling af størstedelen af fagentrepriser til brug for opførelsen af museet.
  • Tilrettelæggelse af udbudsstrategi og efterfølgende gennemførsel af udbud med forhandling af rammeaftaler for Københavns Kommune, Oslo Kommune og Stockholm Kommune. Udbuddet er meget spændende, da det vil være et samarbejde af byer på tværs af landegrænser.
Uddannelse

Studieretning

  • Aarhus Universitet - Kandidat i jura
  • Aarhus Universitet - Bachelor i jura
  • University of Aberdeen, semester som led i min kandidatgrad

Mine bestallinger

  • Medlem af Advokatsamfundet siden 2018

Seneste nyheder

Vis mere
offfentlige udbud tilbudsgiver

Manglende anonymisering af et spørgsmål under udbudsprocessen var en overtrædelse af ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet, men uden konkret og væsentlig betydning for udbuddets forløb og udfald

mar 20 2024

Læs mere
Kendelse Ændring af formulering af mindstekrav i et udbud med forhandling var en ændring af grundlæggende element

Ændring af formulering af mindstekrav i et udbud med forhandling var en ændring af grundlæggende element

dec 13 2023

Læs mere

Ny kendelse fra Klagenævnet for Udbud vedrørende brugen af tekniske specifikationer

nov 29 2023

Læs mere

TwoBirds TV