Sveriges højeste domstol forbyder almindelig brug af droner

21 november 2016

Den teknologiske udvikling udfordrer i mange tilfælde den retlige regulering. Især udviklingen af droneteknologi er i voldsom vækst og vil med stor sandsynlighed blive anvendt i stigende omfang med henblik på civile overvågningsformål. På baggrund heraf er der stigende fokus på de retlige problemstillinger forbundet hermed, idet der i takt med teknologiudviklingen reelt skabes et retligt efterslæb. Som det første land i Norden har Sverige netop forbudt almindelig brug af droner.

Den svenske afgørelse

I april 2015 slog forvaltningsretten i Linköping fast, at droner udstyret med et kamera ikke var omfattet af den svenske kameraovervågningslov. Forvaltningsretten mente ikke, at en drone udstyret med kamera opfyldte kravene for at kunne betragtes som et overvågningskamera i lovens forstand. Retten begrundede dette med, at kameraet ikke kunne betragtes som "varigt opsat" på ét bestemt sted. Denne afgørelse betød, at det ikke krævede tilladelse at benytte sig af en drone med påmonteret kamera.

Datainspektionen (svarende til det danske Datatilsyn) ankede imidlertid afgørelsen til Kammarrätten, som i december 2015 kom til det modsatte resultat og fandt, at fjernstyrede droner med kamera rent faktisk var omfattet af den svenske kameraovervågningslov, hvormed tilladelse er påkrævet til at benytte sig af dronen i det offentlige rum. Datainspektionen ankede straks denne afgørelse.

I slutningen af oktober traf den højeste forvaltningsdom (Högsta forvaltningsdomstol, HFD) den endelige afgørelse i sagen. Domstolen stadfæstede Kammarrättens afgørelse, hvormed det nu reelt er forbudt at filme med droner i det offentlige rum uden en tilladelse. En sådan tilladelse er ganske vanskeligt at opnå, da det kræver, at overvågningen har til formål at forebygge og dokumentere ulovlige handlinger eller ulykker.

Domstolen begrunder sin afgørelse med, at dronerne flyver og filmer i det offentlige rum og derfor kan sidestilles med et overvågningskamera. Selvom kameraet på dronen ikke kan betragtes som "nagelfast" opsat på en bestemt lokalitet på samme måde som et traditionelt overvågningskamera, er det fortsat muligt at filme det samme sted – blot fra luften. Da dronen på samme måde som et overvågningskamera kan fjernstyres, kan dronen benyttes til personlig overvågning, hvor det er muligt at identificere enkelte individer. Domstolen understregede endvidere, at sådanne droner i alle tilfælde er omfattet af loven, uanset "pilotens" hensigt med brugen af dronen. I Sverige er der således indført et reelt totalforbud, hvor al flyvning med droner kræver tilladelse.

Datainspektionen tydeliggør, hvad der fremover gælder for droner

I forlængelse af den nye svenske afgørelse har Datainspektionen nu fremhævet en række oplysninger, der kan bruges i vurderingen af, om man kan få tilladelse til videoovervågning ved hjælp af droner. Generelt er den svenske kameraovervågningslov restriktiv, hvad angår brugen af droneovervågning, men ifølge den svenske jurist fra Datainspektionen, Mail Ricknäs, er der mulighed for at gøre det lettere at opnå tilladelse. Datainspektionen mener blandt andet, at tilladelse kan gives, når droner anvendes i eftersøgningen af forsvundne personer, transport af hjertestartere, redningsudstyr, medicin eller tilsvarende, tilsyn eller kontrol af områder med brande og inspektion af elledninger. Dermed kan overvågning med droner acceptereres, hvis det har et formål, der ligger inden for redningsvirksomhed eller lignende, herunder forskning, overvågning af skove, jord og landbrug, samt bygninger, der dokumenterer landskabet for bl.a. byggeprojekter.

Dansk lovgivning og den nye persondataforordning

Brugen af droner er underlagt luftfartøjslovgivningen og anden lovgivning, herunder bl.a. persondatalovgivning, som finder anvendelse, når overvågningen medfører behandling af personoplysninger. Dette er tilfældet, når dronen indfanger oplysninger om personer, normalt i form af billede eller lyd, som efterfølgende registreres og benyttes til f.eks. et kontrolformål.

På nuværende tidspunkt er der i dansk lovgivning ikke taget stilling til problemet, og det er heller ikke direkte nævnt i den nye persondataforordning, som finder anvendelse fra maj 2018. På baggrund heraf må brugen af droner i hvert fald indtil videre vurderes ud fra persondatalovens og persondataforordningens almindelige regler. Dette betyder bl.a., at indsamling af personoplysninger alene må ske, hvis der foreligger et eksplicit og sagligt formål, ligesom indsamlingen af personoplysninger i øvrigt skal have hjemmel i persondatalovgivningen, enten i form af samtykke, for opfyldelse af kontrakt mv.