Nyt forslag fra EU-generaladvokat i sag vedrørende religiøs hovedbeklædning går mod tidligere forslag

01 september 2016

Soeren Narv Pedersen, Mia Boesen

EU-Domstolen er i en ny sag blevet spurgt af en fransk domstol, om det er i overensstemmelse med EU-retten, særligt direktiv 2000/78, at en arbejdsgiver nedlægger et forbud for arbejdstagere mod at bære religiøs hovedbeklædning overfor virksomhedens kunder. Den 30. maj 2016 udtalte Generaladvokat Juliane Kokotts i en lignende belgisk sag, at der var mulighed for at nedlægge et sådan forbud. I den nye franske sag når Generaladvokat E. Sharpston dog et andet resultat.

Du kan læse vores nyhedsbrev om Generaladvokat Juliane Kokotts forslag til afgørelse her.

Baggrund

Udgangspunktet er, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle sine medarbejdere på bagrund af religion, politisk overbevisning el. lign. I Danmark slog Højesteret dog fast med Føtex-dommen (U2005.1265H), at det ikke var ulovlig indirekte forskelsbehandling at nægte en ansat at bære religiøst begrundet hovedtørklæde, fordi virksomheden havde en skriftlig formuleret personalepolitik, der klart beskrev beklædningsreglementet, og som arbejdsgiveren konsekvent håndhævede.

I den konkrete franske sag1 blev en kvindelig projektingeniør Asma Bougnauoi ansat i virksomheden Micropole SA den 15. juli 2008. I forbindelse med ansættelsen præciserede Micropole SA, at de fuldt ud respekterede princippet om meningsfrihed og den enkeltes religiøse overbevisning, men at Asma Bougnauoi ikke under nogen omstændigheder, når hun havde intern og ekstern kontakt med virksomhedens kunder, kunne bære tørklæde. Efter ca. et års ansættelse havde en kunde klaget over, at Asma Bougnauoi bar tørklæde, og Asma Bougnauoi blev derfor på et møde med sin arbejdsgiver den 17. juni 2009 igen orienteret om selskabets princip om den fornødne neutralitet overfor kunderne.

Da Asma Bougnauoi fortsat nægtede at tage sit tørklæde af ved kundebesøg, blev hun afskediget.

I november 2009 anlagde Asma Bougnaoui sag til prøvelse af afgørelsen om at afskedige hende ved Conseil de prud’hommes de Paris (arbejdsret i Paris), idet hun gjorde gældende, at afgørelsen var udtryk for forskelsbehandling på grund af hendes religiøse overbevisning. Denne ret fastslog ved dom af 4. maj 2011, at afskedigelsen var begrundet i et reelt og sagligt hensyn og frifandt Micropole SA. Ved den forelæggende ret er sagen nu bragt for EU-Domstolen med følgende præjudicielle spørgsmål:

"Skal bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, i [direktiv 2000/78] fortolkes således, at en rådgivende IT-virksomheds kundes ønske om ikke længere at modtage denne virksomheds IT-ydelser fra en medarbejder, en projektingeniør, der bærer et islamisk tørklæde, udgør et regulært og afgørende erhvervsmæssigt krav på grund af karakteren af bestemte erhvervsaktiviteter eller den sammenhæng, hvori sådanne aktiviteter udøves?"

EU-generaladvokatens forslag

Som i de øvrige sager vedrørende forskelsbehandling er det først og fremmest relevant om forskelsbehandlingen kan anses for at være direkte eller indirekte. I den belgiske sag udtalte Generaladvokat Juliane Kokotts, at der var tale om indirekte forskelsbehandling. Omvendt udtaler Generaladvokat E. Sharpston i denne sag, at der er tale om direkte forskelsbehandling:

"(…) Asma Bougnaoui blev behandlet ringere på grund af sin religion, end en anden person ville være blevet behandlet i en sammenlignelig situation (…). Afskedigelsen af Asma Bougnaoui udgjorde derfor direkte forskelsbehandling af hende på grund af hendes religion eller tro som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/78."

Baggrunden herfor er bl.a., at den pågældende politik alene rettede sig mod religiøse symboler og ikke en generel beklædningspolitik for synlige tegn på deres politiske, filosofiske eller religiøse overbevisning, som tilfældet var i den belgiske sag.

Dette ændres efter en grundig analyse ikke af undtagelserne til bestemmelsen, idet generaladvokaten anfører, at uanset den præcise udformning af det forbud, som blev anvendt over for Asma Bougnaoui, kunne kravet om ikke at bære et hovedtørklæde i forbindelse med kontakt med kunderne ikke anses for at være et "regulært og afgørende erhvervsmæssigt krav".

Uanset at Generaladvokat E. Sharpston udtaler, at der er tale om direkte forskelsbehandling, foretages alligevel en grundig analyse af begrebet "indirekte forskelsbehandling", idet generaladvokaten dog lægger til grund, at der findes en (hypotetisk) intern regel i virksomheden, der foreskriver, at alle ansatte skal klæde sig fuldkommen neutralt. Generaladvokat E. Sharpston tager herved reelt også stilling til den belgiske sag, som Generaladvokat Juliane Kokotts har kommenteret på og som linkes til ovenfor.

Ligesom Generaladvokat Juliane Kokotts foretager Generaladvokat E. Sharpston også en vurdering af, om sådanne interne regler kan anses for objektivt begrundet i et legitimt mål, og om midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige (dvs. forholdsmæssige). 

Generaladvokat E. Sharpston udtaler hertil, at arbejdsgiverens forretningsmæssige interesser (dvs. forholdet til kunderne) kan udgøre et legitimt mål. Dog synes Generaladvokat E. Sharpston at sætte barren noget højere for så vidt angår prøvelsen af forholdsmæssigheden, idet denne udtaler:

"Jeg mener således ikke, at det, såfremt en virksomhed har en politik, ifølge hvilken de ansatte skal bære uniform, er urimeligt at forlange, at ansatte skal gøre så meget som muligt for at følge den. En arbejdsgiver kan derfor foreskrive, at ansatte, som bærer et islamisk hovedtørklæde, skal vælge den farve, uniformen har, når de vælger deres hovedtørklæde (eller i øvrigt tilbyde et hovedtørklæde som en del af uniformen)".

Generaladvokaten stiller således højere krav til arbejdsgiveren end Generaladvokat Juliane Kokotts gør i sit forslag og lægger op til en noget strengere prøvelse af dette spørgsmål.

Bird & Birds bemærkninger:

De to generaladvokater når – som følge af indholdet af beklædningsreglementerne – til to forskellige resultater i relation til, om der er tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling. Dog synes de to generaladvokater også at have forskellige udgangspunkter i relation til vurderingen af, om sådanne regler kan anses for legitime og forholdsmæssige, herunder i hvor høj grad virksomhedens kommercielle interesser skal vægtes.

EU-Domstolen står således med de to forslag fra de to Generaladvokater overfor en skillevej, hvor de kan fastsætte, hvor højt/lavt barren i de disse sager skal sættes, og dommene i de to sager vil derfor få stor betydning for medlemsstaternes håndhævelse af beklædningsreglementer i en virksomhed.   



1 Sag C-188/15

Authors

Mia Boesen

Junior Associate
Danmark

Ring til mig på: +45 72 24 12 12

Søren Narv Pedersen

Partner
Danmark

Ring til mig på: +45 22 49 08 14