Ny dom vedrørende beskyttelsen efter markedsføringslovens § 1

Sø- og Handelsretten afsagde den 17. oktober 2016 dom i sagen om en virksomheds riste var beskyttet efter markedsføringslovens § 1, samt om lignende riste anvendt i et byggeri af en anden virksomhed udgjorde en krænkelse af virksomhedens rettigheder. Rettens omkostningsfastsættelse er endvidere et forhold man bør overveje inden man anlægger retssag.

Baggrund

A er et dansk selskab, der har eksisteret siden 1939 og i forbindelse med opførelsen af Bestseller A/S' nye hovedkontor på Aarhus Havn har bekendtgjort et udbudsmateriale til bygherren i 2011. A leverede i løbet af 2014 og 2015 konvektionspaneler (riste), der skulle monteres i gulvet indendørs langs vinduerne.

A's ProLine serie produceres både som konvektionspaneler og funktionsløse riste. Forskellen er blot, at konvektionspaneler har en konvektordel, som fungerer varmebærende, i modsætning til de funktionsløse riste. Ristene er derudover identiske i deres udtryk.

Virksomheden B var antaget til den del af arbejdet med opførslen af Bestsellers hovedkontor, der vedrørte udendørsarealerne. De stod blandt andet for en omfattende levering af funktionsløse riste langs facaderne ud mod taghaverne. B kontaktede A vedrørende et tilbud på levering af de udvendige riste, da det fremgik af arbejdsbeskrivelsen, at de udendørs riste skulle produceres tilsvarende med de indendørs konvektorriste. B afviste dog tilbuddet, da de mente, det var for dyrt i forhold til de andre tilbud de havde indhentet.

B indgik herefter en aftale med en anden leverandør, C, om levering af funktionsløse udendørsriste. De funktionsløse riste fra C og A's riste var stort set identiske, og ristene fra C ville derfor bliver oplevet som et produkt fremstillet af A.

Sagen

A nedlagde påstand om, at udformningen af ristene fra A's ProLine serie nød beskyttelse efter markedsføringsloven, fordi de havde et tilstrækkeligt særpræg til at nyde beskyttelsen efter produktefterligningsværnet i markedsføringslovens § 1. A mente, at ristene udgjorde ulovlige produktefterligninger efter markedsføringslovens § 1 (B var i ond tro og var fuldt ud bekendt med A’s riste), samt at A var berettiget til erstatning og vederlag for B's krænkelser af dets rettigheder i medfør af markedsføringslovens § 20.

Erstatningen og vederlaget for krænkelsen blev af A opgjort til 200.000 kr., fordi A var af den overbevisning, at virksomheden havde lidt et tab, idet den ikke fik ordren på levering af udendørs riste.

B gjorde gældende, at de omhandlende riste ikke havde et sådant særpræg, at de nyder beskyttelse efter markedsføringslovens § 1, da der var tale om simple produkter, hvis udformning til forveksling lignede en række andre produkter på markedet, der tjente samme funktion. B gjorde også gældende, at de ikke havde handlet ansvarspådragende, da de ikke havde haft til hensigt at udvise illoyal adfærd eller lave en efterligning.

Dom

Sø- og Handelsretten fastslog, at der var foretaget en række designmæssige valg med hensyn til fremstillingen af ProLine funktionsløse riste. De udtalte at ''ristene har et enkelt og harmonisk udtryk og er kendetegnet ved deres langsgående ribber af firkantede rørprofiler, som afsluttes i hver ende med en tværgående ribbe i samme bredde, hvilket giver et indtryk af en ramme.'' ProLine ristene ansås dermed for at adskille sig væsentligt fra andre lignende riste på markedet, hvorfor der var tale om et tilstrækkeligt særpræg til at nyde beskyttelse efter markedsføringslovens § 1.

De øvrige riste, som B installerede på tagterrassen, havde ikke den samme karakteristiske indramning, og disse udgjorde derfor ikke en så nærgående efterligning af A's ProLine riste, at der forelå en krænkelse efter markedsføringsloven.

En forudsætning for beskyttelse efter markedsføringsloven er, at det, der bliver efterlignet, har et vist særpræg og i et vist omfang adskiller sig fra andre lignende produkter på markedet. Med det menes, at der skal foreligge en vis selvstændig indsats bag produktet. Særprægskravet angår produktet samlede fremtoning, og der er altså tale om en snæver beskyttelse.

B kendte endvidere til A's ProLine serie, da virksomheden indgik en aftale om fremstilling af udendørsristene til tagterrassen.

B blev dømt til at betale vederlag og erstatning til A for den krænkelse, der var sket. Beløbet blev fastsat til 20.000 kr.

A fik derfor medhold i sit krav for et betydeligt mindre beløb end det påståede, og derfor blev A tilpligtet at betale sagsomkostninger til B, altså den krænkede skulle betale omkostninger til krænkeren. Sagsomkostningerne blev fastsat efter sagens værdi til 20.000 kr.

Bird & Bird bemærker

Produktefterligningsværnet i markedsføringsloven yder kun en snæver beskyttelse. En forudsætning for denne beskyttelse er, at det, der bliver efterlignet, har et vist særpræg. Med det menes, at der skal foreligge en vis selvstændig indsats bag produktet. Særprægskravet angår kun produktets samlede fremtoning. I denne dom stod det klart, at beskyttelsen ikke rakte til de øvrige riste, men kun de udendørs funktionsløse riste som havde samme karakteristiske indramning som A's funktionsløse riste.

B var bekendt med A's riste, så var de ikke i ond tro. Ond troskravet indebærer, at efterligningen skal være illoyal og tilstræbt, og de to produkter skal være nærmest forvekslelige, og efterligningen skal altså være stort set 1:1. Dette var der kun tale om for en mindre del af ristenes vedkommende.

I sagen har det været vanskeligt at dokumentere et tab, hvorfor erstatningen er fastsat til et betydeligt lavere beløb end det påståede. Sagsøger blev dømt til at betale 20.000 kr. i sagsomkostninger og sagsøgte blev dømt til at betale 20.000 kr. i erstatning og vederlag. Det er et særegent resultat, da sagsøger vinder sagen, men erstatningen bliver fastsat til at være så lille, at den ''går ud'' med taberens tilkendte sagsomkostninger på 20.000 kr. Man skal derfor altid være påpasselig med at kræve for stor en erstatning, da man med at vinde sagen risikerer alligevel at skulle betale krænkeren sagsomkostninger.