Justitsministeriet vil genindføre sessionslogning

08 februar 2016

Reglerne om sessionslogning blev i juni 2014 ophævet af Justitsministiet med den begrundelse, at ministeriet fandt det tvivlsomt, om reglerne var egnede til at opnå deres formål, nemlig til anvendelse i politiets efterforskning. Umiddelbart forinden havde EU-Domstolen erklæret det såkaldte logningsdirektiv for ugyldigt under henvisning til, at direktivet var i strid med EU's Charter om grundlæggende rettigheder.

Justitsministeriet ønsker nu at genindføre kravet om sessionslogning. Der er denne gang lagt op til en mere omfattende registrering af internettrafikken knyttet til alle danske virksomheder og borgere. Ønsket om at genindføre sessionslogning begrundes med, at den nuværende overvågning af telefonsamtaler og sms-samtaler ikke er tidssvarende, da den moderne kommunikation ikke længere foregår over sms eller per telefonopkald. Den er derimod flyttet til teknologiske platforme såsom iMessage, Messenger og Skype m.fl. Af denne grund er de nuværende muligheder for overvågning utilstrækkelige, da de kriminelle kommunikerer på andre platforme.

Justitsministeriets præsentation kan ses her.

Massiv modstand mod sessionslogning

Det er dog ikke alle, der er tilhængere af at indføre sessionslogning igen. De danske teleselskabers brancheforening TI har udtalt bekymring om, at Danmark igen vil gå enegang i EU og gennemføre en indgribende og juridisk stærkt tvivlsom logning, hvor det er vanskeligt at se, hvordan det vil have større værdi end tidligere. Man har, ifølge TI, på igen måde gennemført de tekniske analyser om muligheder og begrænsninger.

Også Dansk Industri og Dansk Erhverv er bekymrede og advarer om, at det vil indebære betydelige omkostninger for industrien at genindføre logning af al internettrafik, ligesom det vil være ineffektivt. Ydermere argumenterer de for, at tankegangen bag forslaget grundlæggende er stridende mod EU-domstolens afgørelse fra 2014, da sessionslogningen reelt vil betyde, at borgernes færden på internettet vil blive overvåget adskillige gange i minuttet.

Dansk Erhverv advarer om, at der blot vil ske en overvågning af almindelige danskere, da kriminelle med blot minimal teknisk indsigt vil kunne skjule sin færden på internettet. Derfor er den efterforskningsmæssige idé uklar. DI bakker synspunktet op og anfører, at politiet ikke i særlig stort omfang vil kunne drage nytte af den indhentede information. I stedet bør Justitsministeriet, ifølge DI, overveje, om det ikke vil være mere gavnligt at øge den tekniske stab hos politiet.

Heller ikke alle partier på Christiansborg er for forslaget. Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Liberal Alliance har allerede udtalt sig om forslaget, som er blevet kaldt et brud på borgernes ret til privatliv.

Lovforslaget forventes fremsat i løbet af februar.