Genudbud af buskørsel var ikke en virksomhed eller en del heraf – udbudsklausul om, at virksomhedsoverdragelsesloven skulle følges var alene et tredjemandsløfte, som lønmodtagerne ikke kunne støtte ret på

27 maj 2016

Soeren Narv Pedersen, Jannie Stenmann Jensen

Højesteret har den 24. maj 2016 afsagt domi i en sag om genudbud af buskørsel, hvor der i udbudsbetingelserne var indeholdt klausul om, at erhververen skulle følge virksomhedsoverdragelsesloven.

Virksomhedsoverdragelsesloven

Virksomhedsoverdragelsesloven der udspringer af et EU-direktiv finder anvendelse ved overdragelse af en virksomhed eller en del heraf. Loven udgør en lønmodtagerbeskyttelse, idet loven fastslår, at i tilfælde af overdragelse bevarer lønmodtageren løn- og ansættelsesvilkår og erhververen indtræder endvidere i eksisterende overenskomster.

Det skal bemærkes, at loven giver en erhverver muligfor for – under visse nærmere fastsatte betingelser – at frasige sig overenskomster som overdrageren har været forpligtet af.

Ved vurderingen af om der foreligger en overdragelse omfattet af loven, skal der ifølge retspraksis være tale om "overførelse af en økonomisk enhed der bevarer sin identitet".

Sagens faktum

Indtil den 27. december 2011 havde en vognmand, V1, kørt på Trafikselskab T's busrute 53. Vognmand V2 vandt i efteråret 2011 T's udbud af busruten og overtog ruten med virkning fra den 27. december 2011.

V2 havde overtaget 19 ud af 20 medarbejdere fra V1. V2 overtog ikke busserne, som V1 havde anvendt, men leasede i stedet andre busser. V2 overtog derimod billetborde, chaufførtasker, møntborde og byttepenge til en samlet værdi af ca. 61.000 kr. Medarbejderne beholdt anciennitet, løn og ansættelsesvilkår fra deres tidligere ansættelsesforhold i V1.

I udbudsmaterialet fremgik det, at

"14. Virksomhedsoverdragelse

Lov nr. 710 af 20. august 2002 om "lønmodtagers retsstilling ved virksomhedsoverdragelse og EU-overførselsdirektiv" (77/187 EØF) skal følges. Den byder, der opnår kontrakt, vil derfor være stillet som ved erhvervelse af en virksomhed. Dette indebærer, at kontrakthaveren umiddelbart indtræder i de pligter, som påhvilede tidligere busselskaber i henhold til (1) kollektiv overenskomst og aftale, (2) bestemmelser om løn- og personaleforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller (3) individuel aftale om løn- og arbejdsforhold, jf. lovens § 2, stk. 1

Opmærksomheden henledes på, at jf. lovens § 3, stk. 2 må afskedigelse ikke finde sted alene som følge af den virksomhedsoverdragelse, som udbuddet indebærer.

Ansvaret for, hvorvidt én eller flere af undtagelserne i loven § 3, stk. 2 er opfyldt eller ej, påhviler kontrakthaveren selv.

Opmærksomheden henledes ligeledes på, at jf. lovens § 5, stk. 2 skal kontrakthaveren, hvis denne i forvejen er virksomhedsindehaver, underrette egne medarbejdere, der berøres af overdragelsen, om konsekvenserne m.v.

De nødvendige oplysninger vedrørende det personale, der skal overtages, er angivet under den enkelte pakke i bilagsbindet. Oplysningerne er givet af det nuværende busselskab og oplyses uden ansvar for Midttrafik. Hvis det efterfølgende viser sig, at disse oplysninger er mangelfulde eller fejlagtige, skal det nye busselskab godtgøre, at dette har en væsentlig økonomisk betydning. Der vil herefter blive foretaget en regulering af prisen i perioden, indtil de pågældende aftaler m.v. vil kunne opsiges med sædvanligt varsel.

Tilbuddet skal beregnes på grundlag af de oplysninger om personaleforhold m.v., som fremgår af de enkelte pakker og rettelsesblade.

Der kan i tilbuddet ikke tages forbehold for virkningerne af virksomhedsoverdragelsesloven."

V1 gik umiddelbart efter konkurs og chaufførerne fik ikke løn for den sidste måneds arbejde for V1. 3F anlagde herefter sag mod V2. Ét af de spørgsmål der var genstand for behandling for Højesteret var om V2's overtagelse af busruten var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, således at V2 havde overtaget forpligtelsen til, at betale den løn, som chaufførerne ikke havde modtaget fra V1.

Højesterets dom

I Højesterets dom af 24. maj 2016 i sag 228/2014 tog Højesteret stilling til om overtagelsen af driften af en buslinje i forbindelse med et udbud udgjorde en overdragelse omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.

Højesteret fastlog: "for så vidt angår aktiviteter som regulær offentlig bustransport, der ikke i det væsentlige er baseret på arbejdskraft, og hvor de fysiske elementer til drift af busruten udgør et væsentligt element i virksomhedsdriften, fører manglende overførelse af væsentlige fysiske elementer fra den hidtidige kontraktpart til den nye i hvert fald som det hele klare udgangspunkt til, at der ikke er tale om en enhed, der har besvaret sin identitet."

Højesteret fandt, at V2's overtagelse af driften af busruten ikke var en overførelse af en økonomisk enhed, der bevarede sin identitet og fandt derfor, at virksomhedsoverdragelsesloven ikke fandt anvendelse.

Højesteret begrundede dette med, at der ikke var overført væsentlige fysiske elementer til drift af busruten fra V1 til V2.

Herefter var spørgsmålet om udbudsmaterialet, herunder udbudskontrakten mellem T og V2, i et tilfælde hvor virksomhedsoverdragelsesloven ikke fandt anvendelse, alligevel forpligtede V2 til, at overtage den tidligere kontraktshaver/V1's forpligtelser som følger af virksomhedsoverdragelsesloven i forhold til lønmodtagerne.

Højesteret fastslog i den forbindelse, at hverken udbudsmaterialet eller udbudskontrakten mellem T og V2, forpligtede V2 til, at overtage forpligtelser overfor lønmodtagerne som følger af virksomhedsoverdragelsesloven.

Højesteret udtalte i den forbindelse, at aftaler med vilkår om, at tillægge tredjemand rettigheder som udgangspunkt kun kan gøres gældende af aftalens parter, medmindre parterne har bestemt andet, eller der er klare holdepunkter for, at det er et væsentligt formål med aftalen, at tillægge tredjemand de pågældende rettigheder.

Højesterets dom var en stadfæstelse af landsrettens dom.

Bird & Birds kommentar

Højesteret opretholder hidtidig praksis ved, at sondre mellem tilfælde hvor arbejdskraften udgør den væsentligste del af virksomheden – f.eks. rengøring - og tilfælde hvor arbejdskraften ikke udgør den væsentligste del af virksomheden.

I de tilfælde hvor arbejdskraften udgør den væsentligste del af virksomheden, tillægges det knap så afgørende betydning ved vurderingen af om der foreligger en overdragelse, om væsentlige driftsaktiver følger med, når blot den væsentligste del af arbejdskraften følger med.

Er der derimod tale om tilfælde hvor arbejdskraften ikke udgør den væsentligste del af virksomheden – som f.eks. busdrift - vil der som udgangspunkt ikke være tale om en overdragelse omfattet af loven, såfremt der ikke følger væsentlige driftsaktiver med.

Det skal dog bemærkes, at der i hvert tilfælde skal foretages en konkret vurdering af om en overdragelse er omfattet af loven og, at der således ikke kan opstilles faste retningslinjer for hvornår der foreligger en overdragelse omfattet af loven.

Efter Højesterets dom kan det endvidere lægges til grund, at medmindre parterne har aftalt andet eller der er klare holdepunkter herfor, vil udbudsmaterialet eller udbudskontrakten som udgangspunkt ikke forpligte erhververen til, at overtage forpligtelser overfor lønmodtagerne som følger af virksomhedsoverdragelsesloven.

Vil du vide mere

Bird & Bird yder rådgivning inden for alle aspekter af arbejds- og ansættelseretten. Ønsker du rådgivning inden for dette område, eller har du spørgsmål til dommen er du velkommen til at kontakte Søren Narv Pedersen på soren.pedersen@twobirds.com, Jannie Jensen på jannie.jensen@twobirds.com eller Mia Boesen på mia.boesen@twobirds.com.

 

i sag 228/2014

Authors

Søren Narv Pedersen

Partner
Danmark

Ring til mig på: +45 22 49 08 14

Jannie Stenmann Jensen

Associate
Danmark

Ring til mig på: +45 72 24 12 12