De nordiske forbrugerombudsmænd øger fokus på dataindsamling

21 november 2016

Forbrugerombudsmændene i Norge, Sverige, Finland og Danmark vil fremover styrke samarbejdet om de udfordringer, som den digitale udvikling giver i forhold til privatlivs-, data- og forbrugerbeskyttelse.

Grundet den stigende tendens til at virksomheder indsamler og udveksler større mængder data om forbrugernes køb og præferencer til brug for fremtidig markedsføring, og at denne indsamling bliver mere kompleks i takt med teknologiudviklingen, mener de nordiske forbrugerombudsmænd, at der er behov for en styrkelse af samarbejdet på tværs af landegrænserne. Ifølge forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen er de nordiske lande meget lig hinanden, hvorfor der er gode muligheder for at udveksle erfaringer mv. og dermed lære og have gavn af hinanden.

Kan de nuværende regler på området følge med den digitale udvikling?

Den nuværende lovgivning beskriver klart forbrugerbeskyttelsen, hvad angår markedsføring gennem telefonsalg og e-mails, men virksomhedernes indsamling og brug af data i markedsføringsøjemed bliver mere kompleks i takt med den digitale udvikling. Mulighederne for at udlede detaljerede og præcise informationer om personers produktpræferencer, økonomiske, sociale og evt. helbredsmæssige forhold på baggrund af de indsamlede data bliver mere og mere avancerede.

Ifølge reglerne i Persondataloven må en erhvervsdrivende, der fra en kunde har modtaget vedkommendes e-mail-adresse i forbindelse med salg af f.eks. en vare, markedsføre egne tilsvarende produkter til kunden via e-mail. Derudover må en erhvervsdrivende uden forbrugerens samtykke videregive forbrugernes personlige kundeoplysninger eller anvende oplysningerne på vegne af tredjemand i markedsføringsøjemed, hvis der er tale om generelle kundeoplysninger. Dette betyder, at man som erhvervsdrivende ikke skal indhente samtykke, hvis man videregiver eller anvender oplysninger om forbrugerenes navn, adresse, køn og alder samt f.eks. om kunden er hus-, båd- eller bilejer.

Videregivelsen af kundeoplysninger uden samtykke skal dog være nødvendig for, at de erhvervsdrivende, der udveksler oplysningerne, kan forfølge en berettiget interesse og hensynet til forbrugeren ikke overstiger denne interesse. Dette kaldes for interesseafvejningsreglen.

Problemet er, at en forbruger kan have svært ved at gennemskue, om værdien af de oplysninger, der afgives (og må videregives uden samtykke), modsvarer værdien af det produkt eller den ydelse, som forbrugeren ønsker. Ofte bliver forbrugerne nemlig bedt om at udlevere personlige oplysninger for at kunne benytte almindelige ydelser som mobiltelefoni, betalingstjenester, transport eller sociale medier.

I takt med at den digitale verden udvikler sig, møder forbrugerne således nye udfordringer og kan have svært ved at gennemskue, hvad de reelt samtykker til, eller hvad deres personlige oplysninger fremover benyttes til af virksomhederne, hvis de må videregives eller anvendes uden samtykke.

I medfør af Persondataloven skal den erhvervsdrivende, der ønsker og kan bruge kundeoplysningerne i markedsføringsøjemed uden forbrugerens samtykke, altid undersøge, om denne har frabedt sig at modtage markedsføringsmateriale i Robinsonlisten. Herudover har virksomheden pligt til, inden oplysningerne videregives eller anvendes, at oplyse forbrugeren på en tydelig og forståelig måde om retten til at gøre indsigelse mod, at virksomheden videregiver oplysningerne til en anden virksomhed, eller anvender oplysninger på en anden virksomheds vegne med henblik på markedsføring.

Det er ikke tilstrækkeligt at beskrive retten til at gøre indsigelse i virksomhedens almindelige forretningsbetingelser. Oplysningen skal således gives som en individuel meddelelse til kunden, som dog også må indeholde andre oplysninger. Først når det kan konstateres efter udløbet af en 2-ugers frist, at forbrugeren ikke har gjort indsigelse, må virksomheden videregive eller anvende personoplysninger for tredjemand.

Den nye Persondataforordning sætter fokus på forbrugernes rettigheder

Med den nye Persondataforordning, der træder i kraft den 25. maj 2018, er der blevet sat fokus på at styrke de registreredes (forbrugeres) indsigts- og indsigelsesrettigheder, som beskrives ovenfor.

Persondataforordningen indeholder dog ikke særlige regler om videregivelse af personoplysninger i markedsføringsøjemed, som det er tilfældet i Persondataloven.  Hjemmel til videregivelse i henhold til Forordningen må således findes i de almindelige behandlingsregler, herunder særligt interesseafvejningsreglen, som er beskrevet ovenfor. Her vil det navnlig være relevant at se på, om den registrerede med rimelighed kan forvente, at oplysningerne bliver videregivet med henblik på tredjemands markedsføring.

Der kan argumenteres for, at behandling af personoplysninger til direkte markedsføring kan være en berettiget interesse, og at interesseafvejningen i relation til behandling og videregivelse til direkte markedsføring bør falde ud til den erhvervsdrivendes fordel, særligt når der er tale om personoplysninger, der har karakter af generelle kundeoplysninger. Dette er dog ikke tilfældet i relation til markedsføring over for børn, idet det fremgår af denne, at den registreredes rettigheder som udgangspunkt skal veje tungest, hvis den registrerede er et barn.

På baggrund af ovenstående er det således væsentligt, at forbrugerne er opmærksomme på, hvad deres personlige oplysninger bliver brugt til i markedsføringsøjemed, og at de har en indsigelsesret mod videregivelsen af disse oplysninger, samt mulighed for at frabede sig modtagelsen af markedsføringsmateriale ved f.eks. at blive sat på Robinsonlisten.