Svensk dom om droner ankes af Datainspektionen

19 juni 2015

Der er i Sverige faldet en række afgørelser, hvor det er blevet slået fast, at droner udstyret med et kamera ikke falder ind under den svenske kameraovervågningslov, og at der derfor ikke skal søges om tilladelse til at benytte dronen eller foretages den i loven forskrevne hensynsafvejning. Det svenske Datainspektionen (svarende til det danske Datatilsyn) har anket disse afgørelser, og retsstillingen på området er derfor ikke endeligt fastslået.

I den pågældende sag kom forvaltningsretten i Linköping frem til, at en person, som ville anvende en drone udstyret med et kamera til at filme bygninger og forskellige bymiljøer, ikke behøvede en tilladelse. Forvaltningsretten mente ikke, at dronen opfyldte de i kameraovervågningsloven indeholdte krav til, at dronen skulle være "varigt opsat" og ikke kræve "kontinuerlig håndtering". Datainspektionen var ikke enig i denne vurdering og fremfører derfor i sin anke en række forskellige forhold til støtte for, at droner udstyret med kamera skal være omfattet af kameraovervågningsloven.

Datainspektionen påpeger for det første, at lovens krav om tilladelse indtræder så snart, overvågningsudstyret er opsat, og det uden at tage hensyn til om overvågningsudstyret faktisk er taget i brug. Ligeledes bliver kravet om, at der skal være tale om en varig opsætning tolket af Datainspektionen som, at det er kameraet, der skal være opsat med en vis varighed og ikke, at selve overvågningen skal udføres varigt på et bestemt sted.

Datainspektionen kritiserer ligeledes, at Forvaltningsretten i sin bedømmelse har tillagt det betydning, at tiden, hvor dronen kan være i luften, er begrænset til 15 min. Datainspektionen mener her ikke, at det bør være, hvor lang tid dronen kan være i luften, som skal være afgørende for, om kameraovervågningsloven finder anvendelse eller ej.

Det bliver særligt fremhævet, at der i kameraovervågningsloven er indføjet visse undtagelser til kravet om indhentning af tilladelse, hvilket modsætningsvis må betyde, at da flyvning med droner ikke er decideret undtaget, må det være omfattet. Datainspektionens holdning er derfor, at der skal være tale om en helt tilfældig anvendelse, f.eks. i forbindelse med en kort demonstration, før et kamera ikke kan anses for værende "opsat" i lovens forstand.

En anden væsentlig del af bestemmelsen er, at kameraet ikke må styres på pladsen. Med styres menes der i de svenske forarbejder en kontinuerlig håndtering af kameraet, hvilket ikke er det samme som at sætte kameraet til at filme, og dette er ej heller opfyldt, fordi der er indbygget en vis automatik i kameraet. Datainspektionen sammenligner styringen af dronen med styring af almindelige overvågningskameraer, hvor dette foregår fra en nærliggende overvågningscentral og stadig er omfattet af lovens krav om indhentelse af tilladelse.

I tilfældet som dette, hvor dronen kan overvåge uden kontinuerligt at skulle håndteres af brugeren, kan det derfor ikke anses for værende tilfældet, at der sker styring på pladsen i den betydning, som finder anvendelse i kameraovervågningsloven.

Slutteligt kommer Datainspektionen ind på den personlige integritet, som kan frygtes krænket, hvis der ikke først skal søges om tilladelse til flyvning med droner, hvor der er påmonteret et kamera. Dette synspunkt gør sig ifølge Datainspektionen også gældende, selvom dronerne indtil videre har en begrænset flyvekapacitet. Datainspektionen mener derfor, at sagen skal hjemvises til Forvaltningsretten og prøves igen, hvor man anvender den i loven indeholdte proportionalitetsafvejning mellem hensynet til at kunne filme med dronen og hensynet til den personlige integritet.

I Danmark reguleres selve flyvningen med droner af forskrifterne i BL 9-4 og for de lidt større droner af reglerne i luftfartsloven. Så snart der monteres et kamera, som kan filme og dermed foretage overvågning, skal man dog være opmærksom på både persondataloven og på bestemmelserne i tv-overvågningsloven.

Hovedreglen i tv-overvågningsloven er, at private ikke må foretage tv-overvågning på offentligt tilgængelige steder. Ved tv-overvågning forstås i dansk lovgivning vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning ved hjælp af fjernbetjening eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende apparat. Der kan således drages paralleller til de svenske bestemmelser, da der skal være tale om en vedvarende overvågning. Derimod fremgår det mere tydeligt af den danske lovgivning, at droner vil være omfattet, da bestemmelsens ordlyd "ved hjælp af fjernbetjening" må siges at omfatte måden, hvorpå en drone kontrolleres.

Der er en række undtagelser til hovedreglen i tv-overvågningsloven, f.eks. kan der ske overvågning af tankstationer, pengeautomater og butikscentre. Politiet kan ligeledes efter ansøgning i konkrete tilfælde give tilladelse til overvågning, bl.a. hvis der er tale om overvågning af boligområder og idrætsanlæg af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Der skal således være tale om varetagelse af beskyttelsesværdige hensyn, før der kan gives tilladelse til, at private foretager tv-overvågning af offentligt tilgængelige steder.

Skulle spørgsmålet derfor blive rejst ved en dansk domstol, vil udfaldet sandsynligvis være, at der er tale om ulovlig tv-overvågning. Spørgsmålet kunne også tænkes rejst i forbindelse med en drones overflyvning af ikke-offentlige tilgængelige områder, hvor der vil kunne sanktioneres efter bestemmelser i straffeloven.

Bird & Bird har tidligere skrevet om droner og dansk lovgivning, artiklen kan findes her, og Datainspektionens anke kan læses her (på svensk).