Forbrugerombudsmanden stævner Nordea

27 januar 2015

Forbrugerombudsmanden har indbragt en sag, som tidligere har været behandlet i Pengeinstitutankenævnet, for Sø- og Handelsretten. Forbrugerombudsmanden ønsker at få rettens ord for, at Nordea i overensstemmelse med charge back-reglen skal tilbagebetale forbrugeren de penge, som er gået tabt ved, at forbrugeren modtog kopivarer, som senere blev destrueret.

Det følger af Betalingstjenesteloven, at betalers udbyder, i dette tilfælde Nordea, er forpligtet til straks at tilbageføre en betaling, når kortholder gør gældende, at den bestilte vare eller tjenesteydelse ikke er leveret. Der findes ikke en tilsvarende regel for så vidt angår mangler, og sondringen mellem en mangel og ikke-levering er således afgørende.

Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at i forhold til sondringen mellem ikke-levering og mangler finder den køberetlige sondring mellem disse to begreber anvendelse. Det kan indebære, at levering af en forkert vare kan anses for ikke-levering.

I den omtalte sag havde forbrugeren over nettet bestilt fem par sportssko. Forbrugeren var i god tro om, at de bestilte varer var originale varer og ikke forfalskede. De tre par sportssko, som blev bestilt først, blev stoppet i tolden, da der var mistanke om, at de var forfalskninger, hvilket viste sig at være rigtigt. Da forbrugeren modtog de sidste to par sportssko, blev disse også taget i tolden og efterfølgende sendt til destruktion, da de også viste sig at være forfalskninger.

To af medlemmerne fra Pengeinstitutankenævnet fandt, at sagen ud fra en køberetlig vurdering måtte sidestilles med ikke-levering. De lagde vægt på, at sælgeren måtte være klar over, at forbrugeren ønskede ægte mærkevarer og ikke ulovlige kopivarer. På den baggrund forelå der ikke nogen opfyldelsesforanstaltninger fra sælgers side ved forsøget på at levere ulovlige kopivarer.

Tre af medlemmerne fra Pengeinstitutankenævnet lagde derimod vægt på undtagelsen til Betalingstjenestelovens bestemmelse om charge back og fastslog, at det var ulovligt at indføre de første tre par sportssko, som blev stoppet i tolden, og at forbrugeren derfor selv måtte bære risikoen for den manglende levering. Hvad angår de sidste to par sportssko, vurderede flertallet, at der var tale om en mangel, som ikke kunne sidestilles med ikke-levering. Flertallet fandt, at Nordea ikke var forpligtet til at tilbagebetale forbrugerens betalinger.

Forbrugerombudsmanden fandt, at flertallets afgørelse var forkert, og at undtagelsen til bestemmelsen, hvorefter risikoen påhviler forbrugeren, hvis varen bliver stoppet i tolden, fordi den ikke lovligt kan indføres i Danmark, ikke kan anvendes i det konkrete tilfælde. Undtagelsen vil ikke kunne fortolkes udvidende til også at gælde i situationer, hvor sælgeren uden forbrugerens viden afsender forfalskede varer. Var dette tilfældet, ville beskyttelsen i charge back-reglen blive alvorligt svækket.

Det var Forbrugerombudsmandens vurdering, at charge back-reglen sammen med fortrydelsesretten udgør kernen i forbrugerbeskyttelsen, og Nordeas afvisning af at dække forbrugerens tab og Pengeinstitutankenævnet afgørelse er derfor et brud med en grundlæggende regel i dansk lovgivning, hvis formål er at beskytte forbrugeren og skabe en mere sikker nethandel.

Efter Forbrugerombudsmanden er gået ind i sagen, har Nordea tilbageført pengene til forbrugerens konto med henvisning til, at der i de internationale kortselskabers nugældende regler er et krav herom. Forbrugerombudsmanden vil dog have rettens ord for, at forbrugerne har krav på den beskyttelse, som følger af lovgivningen. Pengeinstitutankenævnets afgørelse kan læses her, og Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse kan læses her.