Væsentlige ændringer af betalingstjenesteloven

02 december 2014

Finanstilsynet sendte i september 2014 et lovforslag i høring om blandt andet ændringer af lov om betalingstjenester og elektroniske penge (betalingstjenesteloven) og lov om finansiel virksomhed. Det endelige lovforslag blev fremsat den 14. november 2014.

Lovforslaget medfører en række væsentlige ændringer, herunder i lov om finansiel virksomhed, hvor der gives øget forbrugerbeskyttelse i forbindelse med finansiel rådgivning. Der bliver således indført en ny bestemmelse, der udtrykkeligt fastsætter, at handlinger i strid med bestemmelserne om god skik, pådrager erstatningsansvar i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.

Af særlig interesse er ændringerne i betalingstjenesteloven. Ændringerne i betalingstjenesteloven har til formål er at mindske risikoen for tab af forbrugerens midler og risikoen for hvidvaskning af penge og terrorfinansiering.

Lovforslaget betyder blandt andet, at betalingstjenesteloven ikke længere vil finde anvendelse på vederlagsfrie betalingssurrogater. Et vederlagsfrit betalingssurrogat er ikke nærmere defineret i lovforslaget, men det nævnes i bemærkningerne til lovforslaget, at det eksempelvis kan være en digital fordring på en vare eller tjenesteydelse, som en forbruger har modtaget som led i en reklamekampagne, eksempelvis en rabatkupon.

Et vederlagsfrit betalingssurrogat kan også gives i forbindelse med forbrugerens køb af en anden vare, f.eks. hvor forbrugeren køber et køkken til vejledende pris, og i den forbindelse modtager et gavekort til en fastsat værdi til køb af hvidevarer hos en konkret tredjemand. Ved kampagner, hvor den erhvervsdrivende tilbyder køb af varer, hvor den billigste er gratis ved fremvisning kupon, vil kuponen være at betragte som et vederlagsfrit betalingssurrogat. Det samme gælder loyalitets rabatmærker, f.eks. køb af ni kopper kaffe, hvor den tiende modtages gratis.

Gavekort betragtes som vederlagsfrie betalingssurrogater i tilfælde, hvor de gives væk af udsteder i forbindelse med f.eks. velgørenhed eller sponsorater. Modtager udsteder af gavekortet en modydelse, f.eks. reklameplads på stadion, vil der ikke være tale om et vederlagsfrit betalingssurrogat. Der er ligeledes heller ikke tale om et vederlagsfrit betalingssurrogat, hvis andre end udsteder betaler for et gavekort og efterfølgende videregiver det til en person, som ikke betaler herfor.

Det foreslås endvidere i lovforslaget, at betalingssurrogater, hvor beløbet ikke kan overstige 3.000 kr., og som ikke automatisk kan "genfyldes/genoptankes", undtages fra loven. Som eksempler på betalingssurrogater på under 3.000 kr. kan nævnes mindre gavekort, vaskekort til bilvaskehaller, forudbetalte parkeringsbilletter, 10-turskort til svømmehallen eller fitnesscenteret, mindre loyalitetsprogrammer og diverse spilletjenester.

Ændringen indebærer, at betalingssurrogater på under 3.000 kr., hvor der ikke kan ske automatisk "genfyldning/genoptankning", ikke længere skal anmeldeles til Forbrugerombudsmanden. Det samme gør sig gældende for e-penge på op til 3.000 kr. med begrænset anvendelse, og som ej heller automatisk kan "genfyldes/genoptankes".

En anden interessant ændring er i lovforslaget er forbrugerenes mulighed for ved direkte henvendelse til betalingsserviceudbyderen at tilbagekalde fremtidige betalingsordrer. Denne ændring er en reaktion på, at Forbrugerombudsmanden i stigende grad er blevet gjort opmærksom på, at forbrugerne har problemer med at få standset løbende betalinger, som automatisk bliver trukket på deres konto. Det kan eksempelvis være i forbindelse med abonnementsordninger eller lignende, hvor forbrugeren ikke mener at have indgået en aftale, eller hvor aftalen er blevet opsagt.

Det samlede lovforslag kan ses her:

http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L73/20141_L73_som_fremsat.pdf