Selskabsdirektørers personlige ansvar udvides til immaterielretten

18 februar 2014

En afgørelse fra Sø- og Handelsretten fastslår, at en direktør kan pålægges et personligt ansvar for selskabets varemærkekrænkelser, når helt særlige forhold tillader det. Dette er en tilføjelse af områder, inden for hvilke en direktør kan blive erstatningsansvarlig for handlinger foretaget i selskabets navn.

Det danske selskab Geographical Norway ApS (herefter GN) indgik i 2009 en distributionsaftale med det franske selskab Artextyl SARL om forhandling af Artextyls tøjprodukter. Yderligere indgik de to selskaber aftale om, at GN kunne anvende Artextyls varemærker til brug for markedsføring og salg af produkterne i Skandinavien. Der var her tale om blandt andet specifikke mærker, selskabsnavne, en facebookside samt et domænenavn.   

Efter samarbejdets ophør i 2012 kunne det franske selskab konstatere, at GN på trods af samarbejdets ophør fortsatte med at anvende Artextyls varemærker og yderligere havde importeret og videresolgt de omhandlede produkter direkte fra producenten i Kina.
Efter varemærkelovens § 4 er det ikke lovligt uden samtykke at gøre erhvervsmæssig brug af kendetegn, hvis kendetegnet er identisk med et registreret og beskyttet varemærke, og de varer eller tjenesteydelser, for hvilke kendetegnet er taget i brug, er af samme art som de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er beskyttet.

Endvidere skal lancering af parallelimporterede varer ske i overensstemmelse med markedsføringslovens regler. Markedsføring af sådanne varer skal være loyal over for producenten og producentens autoriserede forhandler. En parallelimportør må dermed ikke give indtryk af at være autoriseret forhandler eller anvende originale varemærker uden tilladelse fra varemærkeindehaveren.

Sø- og Handelsretten fandt, at GN havde importeret tøjprodukterne direkte fra producenten i Kina til Danmark, uden forinden at have indhentet den nødvendige tilladelse fra varemærkeindehaveren Artextyl samt uberettiget at have anvendt de til Artextyl tilhørende beskyttede tegn til videresalg og markedsføring af produkterne på trods af, at det måtte have stået klart for GN, at det tidligere samarbejde var ophørt.

Det særligt interessante ved denne afgørelse er, at direktøren i GN bliver pålagt et personligt ansvar for varemærkekrænkelserne in solidum med selskabet.

Efter selskabsloven er medlemmer af ledelsen fx en direktør, som under udførelsen af dennes hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet kapitalselskabet skade, pligtige til at erstatte eventuelle tab. Hidtidig praksis har alene gjort selskabsledelsen erstatningsansvarlig i de sager, som decideret har omhandlet ledelsesansvar, fx i forbindelse med kapitaltab, eller hvor direktøren bevidst har foretaget handlinger til skade for selskabet.

Retspraksis har i 2013 ændret sig drastisk, idet man i flere tilfælde har inddraget direktører som erstatningsansvarlige i sager om krænkelse af immaterielle rettigheder. Tidligere har selskabet været part i sagerne om immaterialretlige krænkelser, hvorimod ledelsen, herunder direktøren, ikke blev holdt ansvarlig.

Særligt to nylige afgørelser, henholdsvis en Østre Landsrets dom og ovenstående dom, præciserer, at ansvar pålægges direktøren, når denne har deltaget i den konkrete krænkelse, og han alene har haft det overordnede ansvar. Det er dog også præciseret i afgørelsen fra Sø- og Handelsretten, at direktøren reelt skal have fungeret som leder og have været ansvarlig for de handlinger, der er til pådømmelse i den pågældende krænkelsessag, førend denne kan pålægges et erstatningsansvar på lige fod med selskabet.

Ovennævnte sager viser, at de personer, der via et selskab foretager handlinger, fx udvikler eller sælger krænkende produkter, kan holdes personligt og individuelt ansvarlige for immaterialretlige krænkelser uafhængigt af selskabet eller solidarisk med selskabet.

Samtidig viser sagerne en ny tendens, hvor man inddrager direktøren som den overordnede ansvarlige for en immaterialretlig krænkelse, der i mange situationer ellers ville have været begrundet i virksomhedens daglige drift og forretningsmæssige perspektiv frem for ledelsen af virksomheden.

Lignende sager er også blevet et fænomen i udlandet, hvilket tyder på, at ledelsen i fremtiden i langt større grad risikerer et personligt erstatningsforhold i retssager om forskellige forhold end hidtil har været tilfældet.