"Retten til at blive glemt" – en egentlig rettighed

02 oktober 2014

Internettet er blevet verdens største databank, som dagligt registrerer og behandler ny data, som internetbrugerne i deres daglige brug af internettet efterlader. Når data først er registreret, har det vist sig svært at slette det igen. Det vil EU nu tage hånd om med nye retningslinjer.

Hvor personlige oplysninger tidligere lå i en skuffe under skrivebordet i det private hjem, ligger mange personlige oplysninger (dvs. personhenførbare oplysninger) nu tilgængeligt på internettet – ofte uden den registreredes viden. Dette skyldes blandt andet den fremskridende digitalisering, og den øgede brug af personlige oplysninger inden for såvel det offentlige som det private.

Grænsen mellem privatliv og hensynet til offentlighed er ikke altid lige nem at definere, og spørgsmål om, hvorvidt man reelt har krav på at blive/forblive anonym og blive slettet fra internettet, opstår i forbindelse hermed.

I maj 2014 afsagde EU-Domstolen for første gang en dom, som tog stilling til, hvorvidt en privat person reelt har krav på at få slettet data på internettet. En spansk statsborger ønskede, at Googles søgemaskine skulle fjerne et af de hits, der kom frem, når man søgte på spanierens navn. EU-Domstolen konkluderede, at personer har ret til at blive slettet fra internettet, når det ikke længere kan anses i det offentliges interesse, at oplysningerne er tilgængelige på internettet. Med andre ord – der må ske en afvejning mellem den private persons grundlæggende rettigheder over for oplysningens art og offentlighedens interesse i den. Læs Bird & Birds tidligere nyhed om dommen her.

EU-Domstolens afgørelse igangsatte en større diskussion, som nu har resulteret i, at EU arbejder på nogle retningslinjer, der skal klargøre retsstillingen for "retten til at blive glemt".

Efter retningslinjerne vil oplysninger på internettet skulle deles op i kategorier, hvorefter nogle kategorier af oplysninger må anses for så personlige, at de skal slettes fra internettet, såfremt den registrerede anmoder herom. Andre oplysninger må dog ikke anses for så personlige, at de skal slettes, idet offentligheden her har en særlig interesse i oplysningerne, som derved overtrumfer hensynet til privatlivet.

Kategorierne vil blandt andet være opdelt ud fra kriterier som hensynet til den registreredes integritet, oplysningens art, og hvor gammel oplysningen er. Jo mere potentielt integritetskrænkende oplysningen er, des mere bør hensynet til privatlivet vægte ifølge retningslinjerne.

Hele diskussionen er en afvejning af, hvordan internettet udnyttes bedst muligt uden at skade private personer. Internettet er den største kilde til viden, oplysning og kommunikation, hvilket taler for, at oplysninger i vid udstrækning bør tillades gemt længe. Omvendt kan ikke alle oplysninger, fx et uheldigt billede fra firmafesten eller, som i ovenstående dom, oplysninger vedrørende en persons tidligere medvirken i en tvangsauktion, være i offentlighedens interesse at kende.

Retningslinjerne er stadig under udarbejdelse og vil komme til at spille en afgørende rolle ved afgørelsen af de efterhånden mange klager, der vedrører retten til at blive glemt fra internettet.