Folketinget har vedtaget en ny forbrugeraftalelov, som implementerer EU's direktiv om forbrugerrettigheder. De vigtigste ændringer angår udvidelse af fortrydelsesretten og den erhvervsdrivendes oplysningspligt.

Den nye lov om forbrugeraftaler blev vedtaget af Folketinget den 10. december 2013. Loven implementerer EU direktiv 83/2011. Der er tale om et totalharmoniseringsdirektiv, hvilket betyder, at der vil være enslydende regler i samtlige EU-lande. Herunder følger en beskrivelse af de væsentligste ændringer i forhold til den nuværende lov.

Fortrydelsesret

Den ultimative fortrydelsesret, som forbrugeren kan gøre gældende, såfremt den erhvervsdrivende ikke oplyser fyldestgørende om fortrydelsesretten, udvides fra 3 måneder til 12 måneder. Fortrydelsesretten er dog stadig 14 dage fra oplysningerne om fortrydelsesretten kommer frem til forbrugeren.

Kravene til tilbagesendelse af varen udvides også, så varen nu kan tilbagesendes indtil 14 dage efter meddelelse om fortrydelsesretten er afgivet, modsat tidligere, hvor varen skulle tilbagesendes inden udløb af perioden for fortrydelsesretten. Forbrugeren har altså op til 28 dage til at tilbagesende (14 dage til at fortryde og 14 dage til at returnere varen).

Efter de nugældende regler må forbrugeren pakke varen ud og afprøve varens egenskaber, mens en egentlig brug af varen ikke er tilladt, da den derefter ikke længere er i samme stand. Forbrugeren kan efter de nye regler fortryde købet, selvom varen er taget i brug. Forbrugeren hæfter dog for forringelser som følge af anvendelse, der må anses for unødvendig for at vurdere varens egenskaber.

Forbrugeren kan eksempelvis tage et digitalt kamera med på ferie, bruge lyskæden på juletræet eller tage til fest i smokingen. Sælgeren skal vurdere varen ved returneringen, og kan fratrække værdiforringelsen i det beløb, der skal tilbagebetales til forbrugeren. Dette kan give anledning til en del tvister om værdien af en ”brugt” vare og den ”værdiforringelse”, der er indtrådt, og kan give den erhvervsdrivende visse udfordringer ved gensalg af den brugte vare.

Reglerne om tilbagebetaling af købesummen til forbrugeren er også strammet. Tilbagebetaling af købesummen skal efter de nye regler ske senest 14 dage efter, at den erhvervsdrivende har modtaget meddelelse om, at forbrugeren har fortrudt købet. Tilbagebetalingen skal dog først ske efter modtagelse af varen eller bevis for, at kunden har sendt varen retur, eksempelvis en postkvittering. Da returnering af varen senest skal ske 14 dage efter, at forbrugeren har meddelt den erhvervsdrivende, at han har fortrudt købet, kan den erhvervsdrivende stå i den situation, at han skal returnere købesummen, før han har modtaget varen retur og haft mulighed for at besigtige varen, idet den erhvervsdrivende alene kan kræve dokumentation for forsendelsen. Dette kan indebære, at den erhvervsdrivende ikke længere har noget beløb at modregne en eventuel værdiforringelse i. Et eventuelt krav skal herefter inddrives over for forbrugeren på anden måde.

Oplysningspligt

Den erhvervsdrivendes oplysningspligt udvides til at omfatte alle forbrugeraftaler. I den nuværende forbrugeraftalelov er den erhvervsdrivende kun forpligtet til at give oplysninger om blandt andet det solgtes egenskaber, opsigelser og udgifter, såfremt der er tale om indgåelse af en såkaldt fjernsalgsaftale, hvor parterne ikke mødes fysisk.

Den nye lov stiller desuden krav om, at den erhvervsdrivende skal give en række oplysninger forinden aftaleindgåelse, herunder om fortrydelsesret og eventuelle tidsfrister. Disse oplysninger skal afgives på dansk, hvis varen eller tjenesteydelsen er markedsført på dansk, medmindre forbrugeren giver samtykke til et andet sprog.

Den nye forbrugeraftalelov træder i kraft den 13. juni 2014. Navnlig erhvervsdrivende, der driver nethandel, skal være opmærksomme på de nye regler, og de har således knap et halvt år til at få ændret blandt andet deres salgs- og leveringsbetingelser, oplysninger om fortrydelsesretten samt tilbagebetalingsprocedurer.