Ministerrådet har nu vedtaget det nye udbudsdirektiv

17 februar 2014

Thomas Thorup Larsen, Maria Haugaard

Europa-Parlamentet godkendte den 15. januar 2014 det nye udbudsdirektiv og det nye forsyningsvirksomhedsdirektiv. Ministerrådet har den 11. februar 2014 ligeledes endeligt godkendt disse.

Rådet for Den Europæiske Union (også kaldet Ministerrådet) har vedtaget en lovpakke om modernisering af offentlige indkøb i EU, som består af et udbudsdirektiv, et forsyningsvirksomhedsdirektiv og et direktiv om tildeling af koncessionskontrakter.

Det er målet, at de nye regler vil skabe en forenkling af udbudsprocedurerne samt bedre mulighed for fleksibilitet og dialog mellem ordregivere og tilbudsgivere. Eksempelvis vil elektronisk indkøb fremmes som en mere brugervenlig funktion, som kan være med til at forenkle udbudsprocessen.

De nye regler vil endvidere i højere grad forsøge at inddrage en række samfundsmæssige mål i udbudsprocessen, såsom miljøbeskyttelse, social ansvarlighed, innovation, bekæmpelse af klimaændringer, beskæftigelse og folkesundhed.

Som noget nyt skal ordregiver i fremtiden altid anvende tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud”. Dette kriterium fastlægges på baggrund af det bedste forhold mellem pris og kvalitet og skal omfatte objektive kriterier, som sikrer en sammenligning af tilbuddenes relative værdi. Herunder falder pris, omkostningselementer og kvalitet, men også de ovenfor anførte om sociale aspekter, miljø og innovation, ligesom der nu eksplicit vil være adgang til at inddrage den tilbudte bemandings kvalifikationer og erfaring, hvis det har betydning for udførelsen af en opgave

Idet ordregiver i det nye kriterium som udgangspunkt stadig kan vælge kun at lægge vægt på pris- og/eller omkostningselementer og derved i praksis stadig tildele efter ”laveste pris” alene, er det i præamblen til direktivet eksplicit anført, at det nye kriterium ”økonomisk mest fordelagtige tilbud” ikke skal forveksles med det tidligere brugte kriterium med samme navn. Det vil være op til det i Danmark nedsatte udbudslovsudvalg at finde en bedre definition af det nye tildelingskriterium.

Det vil ligeledes være op til udbudslovsudvalget og i sidste ende de danske politikere at beslutte, om man ønsker at fravige det anførte udgangspunkt og rent faktisk forbyde eller begrænse ordregiveres ret til alene at lægge vægt på pris og/eller omkostninger. Direktivet giver således de enkelte medlemsstater ret til at indføre sådanne restriktioner og derved tvinge ordregivere til at belønne andre forhold end de rent økonomiske, herunder f.eks. den kvalitet eller de sociale aspekter, som ligger udover udbudsmaterialets mindstekrav.

Der vil endvidere være nye krav i forhold til brug af underleverandører. Det er fastslået, at underleverandører/underentreprenører skal overholde forpligtelser inden for miljø, social- og arbejdsmarkedslovgivningen, og for at sikre overholdelse af disse forpligtelser kan medlemsstaterne kræve solidarisk hæftelse mellem underentreprenøren og hovedentreprenøren, ligesom det vil være mulig for ordregiver at udelukke underentreprenøren og kræve, at denne erstattes med en anden, som opfylder forpligtelserne.

Den ordregivende myndighed kan anmode en tilbudsgiver om i deres tilbud at angive, hvilken del af en kontrakt tilbudsgiver har til hensigt at give i underentreprise til tredje-mand, samt hvilke underentreprenør tilbudsgiver foreslår.

Ved unormalt lave tilbud gives de ordregivende myndigheder mulighed for at kræve oplysninger med henblik på at kontrollere om sociale, arbejdsretlige og miljømæssige forpligtigelser overholdes.

Der indføres en helt ny procedure, innovationspartnerskaber, som skal styrke innovative løsninger, ved at en opgave kan sendes i udbud uden at anføre, hvordan opgaven skal løses, men hvor ordregiver i stedet kan finde den bedste løsning i fællesskab med tilbudsgiveren.

Der sigtes endvidere mod, at små og mellemstore virksomheder skal have en lettere adgang til markedet, bl.a. ved mulighed for at oprette et standardiseret udbudsdokument med henblik på udvælgelse, så alene vinderen skal præstere en egentlig dokumentation for sin egnethed. Derudover vil man for at tilgodese disse virksomheder sætte en begrænsning for størrelsen af deltagernes omsætningsmæssige minimumskrav, ligesom de ordregivende myndigheder tilskyndes til at opdele kontrakter i delkontrakter, således at de bedre svarer til små og mellemstore virksomheders kapacitet, erhverv eller specialiseringer.

De nye udbudsdirektiver vil træde i kraft 20 dage efter offentliggørelsen i EU-Tidende. Herefter skal medlemsstaterne inden for 24 måneder implementere direktiverne.

I Danmark har regeringen nedsat et udbudslovsudvalg, der medio 2014 skal færdiggøre et forslag til en ny dansk udbudslov, der implementerer de nye udbudsdirektiver i dansk ret. Udbudslovsudvalget omfatter en lang række aktører såsom Dansk Erhverv, KL, DI, SKI og Danske Regioner samt en række ministerier.

De vedtagne udbudsdirektiver kan læses på dansk her, hvor ”Tekster (Del 1)” vedrører direktiv om tildeling af koncessionskontrakter, ”Tekster (Del 2)” vedrører udbudsdirektivet og ”Tekster (Del 3)” vedrører forsyningsvirksomhedsdirektivet.

Bird & Birds udbudsteam vil løbende orientere om den videre proces for udarbejdelse af den nye danske udbudslov.

Authors

Maria Haugaard

Associate
Danmark

Ring til mig på: +45 20 75 27 42
Thomas Thorup Larsen

Thomas Larsen

Partner
Danmark

Ring til mig på: +45 20 75 27 49