Forkerte prisangivelser: 399 kr. for en ny bærbar computer?

29 januar 2014

Elektronikkæde havde ved en fejl sat en bærbar computer til salg på deres hjemmeside til 399 kr. i stedet for 3.999 kr. Prisen fik flere forbrugere til at slå til, men elektronikkæden ville ikke gennemføre købet, da de mente, der var tale om en menneskelig fejl, som forbrugerne burde vide var forkert. Elektronikæden mente dermed ikke, at de var bundet af den forkert angivne pris.

Elektronikkæden annullerede købet for de forbrugere, som nåede at bestille en computer til den forkerte pris, inden den blev rettet. Købet blev annulleret, selvom forbrugerne havde modtaget en faktura og ordrebekræftelse.

Forbrugerne rettede her efter henvendelse til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at spørge, om de havde ret til at købe computeren til 399 kr. Elektronikkæden fastholdte, at der var tale om en fejl, og tilbød forbrugerne en rabat på 1.000 kr. på den pågældende computer.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i den konkrete sag udtalt, at forbrugerne burde vide, at der var tale om en fejl. Forbrugerne var derfor i ond tro og efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse således ikke berettigede til at kræve købet gennemført.

Reglerne ved forkert prisangivelse

Hvis en hjemmeside er indrettet som e-handelsbutik, vil priserne på hjemmesiden være at regne som tilbud, som forbrugerne kan acceptere. Det betyder, at de priser, der er listet på hjemmesiden, som udgangspunkt vil være bindende for den erhvervsdrivende. Den erhvervsdrivende kan tage forbehold og gøre forbrugeren opmærksom på, at priserne på hjemmesiden alene er en opfordring til at gøre tilbud. Hvis forbeholdet skal være gyldigt, skal det dog fremstå meget tydeligt for forbrugeren.

Praksis på området er ikke entydigt, og det er derfor ikke muligt at opsætte en bestemt grænse for, hvornår en forbruger er i ond tro og burde vide, at prisen er for lav. I ovennævnte sag mente Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at en faktor 10 i prisforskel er tilstrækkelig lav til, at forbrugere ved eller burde vide, at prisen er for lav. Tidligere har Forbrugerklagenævnet afgjort i en anden sag vedrørende et fladskærmstv, at en faktor 10 i prisforskel ikke var noget, en forbruger burde vide. I sagen var der tale om et tv, der blev solgt som en del af et restlager. På hjemmesiden stod tv’et til 1.095 kr. i stedet for den rigtige pris, som var 10.950 kr. Forbrugerklagenævnet lagde vægt på, at fjernsynet blev solgt som et restparti, hvorved forbrugerne kunne forvente store besparelser. 

Der er mange kriterier i vurderingen af, om en forbruger vidste eller burde vide, at en angiven pris er forkert. Det skal vurderes hvilken vare, der er tale om, hvilket kendskab almindelige forbrugere har til prisniveauet på varetypen, hvor mange eksemplarer forbrugeren har købt, og om der er tale om særlige tilbud. Samtidigt skal der ses på den pågældende e-handelsbutiks automatiske kvitteringssystem og vurderes, om der tale om en ordrebekræftelse eller en kvittering for, at ordren er modtaget og afventer godkendelse. Førnævnte momenter er alle faktorer, der påvirker, om forbrugeren burde vide eller ved, at prisen er forkert, og om der er indgået en aftale.

Forbrugerklagenævnet har traditionelt støttet forbrugerne i sager om forkert prisangivelse, og deres praksis viser indtil videre, at forbrugere kan regne med at få medhold, hvis prisforskellen mellem den forkerte pris og den pris, e-handelsbutikken mener, er rigtig, er på faktor 10 eller mindre.