Forbrugerombudsmanden udsteder nye retningslinjer for markedsføring af kviklån

07 maj 2014

Forbrugerombudsmanden har valgt at udstede nye retningslinjer for markedsføring af kortfristede lån – såkaldte kviklån. Antallet og størrelsen af kviklån er nemlig steget i de seneste år. Det er derfor vigtigt, at de forbrugerbeskyttende regler på området overholdes.  

Indberetninger fra låneudbydere viser, at antallet af kviklån i perioden 2009-2012 er mere end tredoblet. Endvidere er der en tendens til, at de enkelte lånebeløb er stigende, at flere unge mennesker tager disse noget dyrere lån, og at der derfor er grund til at holde øje med udviklingen af antallet af misligholdte kviklån. Det er bl.a. på denne baggrund, at Forbrugerombudsmanden har valgt at udstede de nye retningslinjer for markedsføring af kviklån.

Retningslinjerne, der træder i kraft den 1. april 2014, gælder for alle lån, der er indgået via fjernslag, hvor parterne ikke mødes – f.eks. på nettet – og som skal betales tilbage inden for 3 måneder. Retningslinjerne er udarbejdet af Forbrugerrådet Tænk samt en række erhvervsorganisationer.

Med de nye retningslinjer får låneudbyderne hjælp til at overholde vigtige forbrugerbeskyttende regler, og forbrugerne får relevante informationer, som bl.a. gør det nemmere for forbrugerne at sammenligne forskellige lånetilbud, inden forbrugerne beslutter sig for et kviklån. Derudover får Forbrugerombudsmanden bedre mulighed for at gribe ind, såfremt reglerne ikke overholdes.

Du kan læse retningslinjerne her