Forbrugerombudsmanden har fokus på internettet i 2014

28 marts 2014

Forbrugerombudsmanden har offentliggjort sin dagsorden for tilsynets arbejde i det kommende år. Der er særligt fokus på at sikre forbrugerbeskyttelse på internettet.

Forbrugerombudsmandens indsatsområder for det kommende år er blandt andet dealsites, uanmodede henvendelser samt klarere retningslinjer for butikkers håndtering af betalinger ved handel på internettet og forbedring af forbrugernes mulighed for at tilbagekalde betalingsordre hos butikkerne.

Særligt vil Forbrugerombudsmanden have fokus på abonnementsfælder og sager, hvor det er uklart, om der er indgået en aftale, eller hvad en aftale går ud på. Dette sker som følge af, at Forbrugerombudsmanden i stigende omfang kontaktes af forbrugere, som er blevet vildledt til at indgå en aftale, uden at de var bevidste om det eller fanget i en abonnementsfælde. Derfor vil Forbrugerombudsmanden i 2014 sætte et særligt fokus på disse typer sager.

Læs den fulde beskrivelse af Forbrugerombudsmandens indsatsområder for 2014 her