EU-kommissionens forslag til harmonisering af reglerne for forretningshemmeligheder

12 februar 2014

Peter Lind Nielsen

EU-kommissionen har i november 2013 offentliggjort et forslag til harmonisering af reglerne om beskyttelse af forretningshemmeligheder i EU. Reglerne skal give en ensartet retstilstand i EU og sikre virksomheder samme forudsætninger for beskyttelse af forretningshemmeligheder, uanset hvor i EU deres virksomhed drives.

Forslaget fra EU-kommissionen skal sikre en fælles europæisk forståelse af begrebet ”forretningshemmeligheder”. Det nye direktiv har til formål at ensrette, hvornår der er tale om forretningshemmeligheder, beskyttelsesomfanget af forretningshemmeligheder, hvornår der er tale om en krænkelse af forretningshemmeligheder samt hvilke sanktionsmuligheder den krænkede part har.

Europæiske virksomheder oplever i stigende grad at få forretningshemmeligheder stjålet eller forsøgt stjålet. Fra 2012 til 2013 er andelen af virksomheder, der har oplevet forretningshemmeligheder er blevet stjålet, steget fra 18 % til 25 % jf. 2013/14 Global Fraud Report, Kroll. Udfordringen for virksomhederne er, at der er store forskelle på, hvordan de forskellige EU lande definerer og håndterer forretningshemmeligheder i retssystemet.

Ved en harmonisering af reglerne ønsker kommissionen at øge konkurrencen indenfor EU samt gøre det nemmere for virksomheder særligt små og mellemstore at samarbejde med de bedste interessenter i hele Europa ved at sikre ensartet regulering af forretningshemmeligheder. Samtidig skal direktivet være med til at gøre det nemmere for nøglemedarbejdere at skifte arbejde og være langt mere mobile på det europæiske arbejdsmarked. Direktivet ændrer ikke på medarbejderes retsstilling internt i Europa.

Ifølge kommissionens forslag vil der være tale om en forretningshemmelighed, når følgende kriterier er opfyldt: informationen a) er hemmelig i den forstand, at den konkrete information og samling af komponenter ikke generelt er kendt og tilgængelig for personer, der normalt arbejder med disse typer af informationer, b) har en kommerciel værdi, netop fordi den holdes hemmelig og c) har været genstand for rimelige kontrolforanstaltninger fra den retmæssige ejer af informationen for at sikre, at informationen er forblevet hemmelig.

Forretningshemmeligheder er kun beskyttede, hvis kendskabet til oplysningerne er opnået ulovligt, dvs. ved spionage, tyveri, bestikkelse eller anden uretmæssig tilegnelse. Det betyder for eksempel, at hvis en virksomhed ved hjælp af tekniske metoder finder frem til, hvordan en konkurrent gør - det såkaldte reverse engineering - vil dette være lovligt. Det vil også være lovligt for en virksomhed ved igennem egen opdagelse eller skabelse at opnå kendskab til samme oplysninger. Der er altså ikke tale om en objektiv beskyttelse af oplysningerne, men kun en beskyttelse mod, at andre uberettiget opnår kendskab til virksomhedens oplysninger karakteriseret som forretningshemmeligheder.

Det nye direktiv vil harmonisere, hvad der kvalificeres som ulovlig tilegnelse, brug og videregivelse af forretningshemmeligheder. Disse nye regler stemmer i store træk overens med de danske regler i markedsføringslovens § 19 om erhvervshemmeligheder. Betegnelsen ”erhvervshemmeligheder” i § 19 svarer således til ”forretningshemmeligheder” i direktivforslaget. Direktivet indeholder på dette område ikke noget nyt i forhold til de danske regler, som de er blevet fortolket i adskillige år, og vil dermed ikke ændre den nuværende danske retsstilling.

Forretningshemmeligheder skal ses i sammenhæng med reglerne om god markedsføringsskik. Forretningshemmeligheder kan godt være afsløret eller brugt lovligt, men stadig krænke reglerne i markedsføringslovens § 1. Direktivforslaget tager ikke stilling til regler som god markedsføringsskik, og vil derfor ikke medføre en ændring af disse regler.

Direktivet og de danske markedsføringsregler stiller også krav til god tro ved benyttelsen af andres forretningshemmeligheder. Ved eventuelle tvister vil danske domstole vurdere den krækende parts gode tro. Det vil kunne forventes, at parten skal være i begrundet god tro. Det svarer i nogen grad til den prøvelse af god tro, som anvendes ved krænkelser af immaterielle rettigheder.

Direktivet foreslår en forældelsesfrist, der er forskellig fra de nuværende danske forældelsesregler på 3 år. Forslaget i direktivet foreslår en forældelse efter maksimalt 2 år. Denne forældelsesfrist vil kræve en undtagelse i Danmark fra de nuværende regler, eller en ændring af forældelse i det danske retssystem, hvis den opretholdes.

Direktivforslaget kræver, at medlemsstaterne sikrer muligheder for retssagsbehandling, i hvilke forretningshemmeligheder fritages offentlighed. Det skal være muligt at undtage dokumenter fra offentligheden, hvis det er vigtigt af hensyn til muligheden for at bevare forretningshemmeligheden. Reglerne skal sikre, at også små og mellemstore virksomheder har mulighed for at håndhæve deres rettigheder ved domstolene, uden at de derved risikerer, at deres hemmeligheder bliver kendt.

Danmark har i retsplejeloven § 29, stk. 1 nr. 3 allerede i dag mulighed for lukning af dørene i civile retssager, når sagens behandling i et offentligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse, herunder når der skal afgives forklaring om erhvervshemmeligheder. Beslutning om dørlukning kan i disse situationer ske såvel efter begæring fra en af parterne eller ved rettens egen beslutning.

Direktivforslaget kræver, at domstolene kan begrænse adgangen til ethvert dokument, der indeholder forretningshemmeligheder. I Danmark gives der generelt ikke aktindsigt til de dokumenter (”bilag”), der er indgået i sagen. Hvis selve dommen gengiver bilag, der indeholder en beskrivelse af erhvervshemmeligheden, indeholder retsplejelovens § 41b stk. 3 nr. 3 en mulighed for at begrænse adgangen til aktindsigt, hvis anonymisering ikke er tilstrækkelig til at sikre den berettigede.

Direktivforslagets mest vidtgående forslag er i særlige tilfælde at kunne begrænse parternes adgang til retsmøder. Direktivforslaget indebærer, at det i sådanne tilfælde kun vil være parternes advokater og bemyndigede eksperter, der har adgang til retsmødet. Dette er meget vidtgående og ikke noget, der er muligt efter dansk ret i dag. Skal direktivet implementeres i sin nuværende form, vil det kræve, at reglerne om retsmøder ændres i retsplejeloven.

Direktivforslaget stiller også krav til medlemslandenes sanktionsmuligheder, både i forbindelse med en foreløbig retsafgørelse (forbud) og ved en (senere) endelig retsafgørelse. Forslaget kræver, at en part, hvis forretningshemmelighed der er krænket, skal have følgende mulige krav imod den påståede krænker af forretningshemmeligheden:

Ved foreløbige retsafgørelser:

a) midlertidigt ophør med eller i givet fald midlertidigt forbud mod brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden

b) forbud mod fremstilling, udbud til salg, markedsføring eller brug af krænkende varer eller import, eksport eller oplagring af krænkende varer med henblik herpå

c) beslaglæggelse eller udlevering af de formodede krænkende varer, herunder importerede varer med henblik på at forhindre markedsføring eller omsætning heraf på markedet.

Ved endelige retsafgørelser:
a) ophør med eller i givet fald midlertidigt forbud mod brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden

b) forbud mod fremstilling, udbud til salg, markedsføring eller brug af krænkende varer eller import, eksport eller oplagring af krænkende varer med henblik herpå

c) passende korrigerende foranstaltninger over for de krænkende varer.

Forslagets krav til sanktionsmuligheder i dets nuværende udformning vil i det store hele være i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 40 og 57 og vil næppe kræve væsentlig lovændring.

Direktivet er langt fra vedtaget endnu, og der lægges p.t. op til en implementeringsfrist på 24 måneder fra vedtagelsestidspunktet. Det har derfor umiddelbart lange udsigter til en harmonisering af reglerne om forretnings-/erhvervshemmeligheder.
Direktivforslaget kan læses her.

Har du spørgsmål til artiklen eller beskyttelse af erhvervshemmeligheder i øvrigt så kontakt advokat Peter Lind Nielsen eller advokat Søren Narv Pedersen.

Authors

image of Peter Nielsen

Peter Lind Nielsen

Partner
Danmark

Ring til mig på: +45 20 75 27 46