EU-generaladvokat: Fedme kan være et handicap

12 september 2014

Søren Narv Pedersen, Mia Boesen

EU-Domstolen er i en sag blevet spurgt om, hvorvidt der findes et generelt EU-retligt forbud mod alle former for forskelsbehandling, herunder på grund af fedme, og dernæst om fedme kan anses som et "handicap" beskyttet af Beskæftigelsesdirektivet[1]. Den 17. juli 2014 afgav Generaladvokaten sit forslag til besvarelse af de præjudicielle spørgsmål i sag C-354/13.

Baggrund

Den 22. november 2010 blev en kommunal dagplejer ved Billund Kommune opsagt. Opsigelsen var konkret begrundet i "faldende børnetal", men dagplejeren mente, at opsigelsen var begrundet i hans overvægt, og at han på den baggrund var udsat for ulovlig forskelsbehandling efter forskelsbehandlingsloven.

Dagplejeren havde været ansat i kommunen 15 år, og havde ifølge eget udsagn på intet tidspunkt i denne periode vejet under 160 kg. Han var 172 cm høj. Dagplejeren havde således været svært overvægtig i hele sin ansættelsesperiode.

Findes der et generelt EU-retligt forbud mod forskelsbehandling?

Generaladvokaten fastslog indledningsvist, at der som udgangspunkt ikke findes noget generelt forbud i EU-retten mod forskelsbehandling på grund af fedme.

Dernæst undersøgte Generaladvokaten om et sådan forbud kan udspringe af EU's charter om grundlæggende rettigheder artikel 21, idet denne er formuleret åbent og forbyder "forskelsbehandling på grund af […] eller ethvert andet forhold". Dog er TEU artikel 6 til hinder for, at charteret "på nogen måde udvider Unionens beføjelser som fastsat i traktaterne", hvorfor chartret på denne baggrund ikke kan hjemle et generelt forbud mod forskelsbehandling på grund af fedme.

Heller ikke Menneskerettighedskonventionen (EMRK) artikel 12 eller 14, som dagplejeren påberåbte indfører et generelt retsprincip. Endelig udtalte Generaladvokaten, at selvom grundlæggende rettigheder i henhold til EU-retten omfatter det almindelige princip om forbud mod forskelsbehandling, som er bindende for medlemsstaterne, når det omhandlede nationale forhold er omfattet af EU-rettens anvendelsesområde, følger det ikke heraf, at anvendelsesområdet for Beskæftigelsesdirektivet ved analogi skal udvides ud over forskelsbehandling af de grunde, der er udtømmende opregnet i direktivets artikel 1.

Sammenfattende svarede Generaladvokaten, at der ikke findes et generelt EU-retligt forbud mod alle former for forskelsbehandling, herunder af fedme.

En udvidelse af handicap-begrebet

Generaladvokaten tog alene stilling til handicap-begrebet i Beskæftigelsesdirektivet.

Indledningsvist definerede Generaladvokaten begrebet i overensstemmelse med Domstolens praksis, idet Beskæftigelsesdirektivet ikke giver en definition herpå. Begrebet handicap skal forstås således, at det omfatter begrænsning som følge af bl.a. i) langvarige, ii) fysiske, mentale eller psykiske skader, iii) som i samspil med forskellige barrierer iv) kan hindre v) den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet vi) på lige fod med andre arbejdstagere.

Det faktum, at den kommunale dagplejer havde været svært overvægtig i hele sin ansættelsesperiode på 15 år udelukkede ifølge Generaladvokaten ikke, at fedme kan betragtes som et handicap. Afgørende er derimod, om en sygdom generelt og objektivt gør udførelsen af arbejdet eller deltagelsen i arbejdslivet vanskeligere og mere krævende. Generaladvokaten understregede således, at en sygdom ikke kan betragtes som et handicap efter Beskæftigelsesdirektivet, hvis ikke den udgør en begrænsning, der hindrer personen i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere.

Generaladvokaten tog udgangspunkt i WHO's klassificeringer af fedme, der skelner mellem fedme i tre klasser, og anførte at det sandsynligvis kun vil være WHO's Fedme klasse III, dvs. svær, ekstrem og sygelig fedme (BMI>40) - som kan medføre begrænsninger, såsom problemer med bevægelighed, udholdenhed og sindsstemning - der udgør et "handicap" som omhandlet i Beskæftigelsesdirektivet.

Generaladvokaten anførte endvidere, at det i forhold til Beskæftigelsesdirektivet er irrelevant, om den berørte person selv er skyld i sin fedme ved for højt kalorieindtag, og altså selv er skyld i handicappets opståen, om fedmen skyldes et psykisk eller stofskiftemæssigt problem, eller om det er opstået som en bivirkning til medicinering.

Generaladvokaten mente sammenfattende, at kun svær fedme kan udgøre et handicap i henhold til artikel 1 i Beskæftigelsesdirektivet, og kun såfremt den opfylder alle de kriterier, som er opstillet i Domstolens praksis vedrørende handicap-begrebet.

Bird & Birds bemærkninger:

Indledningsvist er det vigtigt at påpege, at Generaladvokaten alene har givet et forslag til afgørelsen, og at udtalelsen derfor ikke kan betragtes som gældende ret før Domstolen har afsagt dom. Ikke desto mindre giver forslaget et fingerpeg om Domstolens svar på de præjudicielle spørgsmål, hvorfor det kan forventes, at handicap-begrebet står overfor en udvidelse.

Generaladvokaten understreger, at vurderingen af om fedme er et handicap på den ene side indebærer en lægelig vurdering af, i hvor svær en fedmegrad den pågældende har, og på den anden side en samfundsmæssig vurdering af, i hvor høj grad fedmen hindrer personen i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere.

Fedme er et stigende problem, ikke alene i Europa, men også i Danmark. En eventuel udvidelse af handicap-begrebet i direktiv 2000/78/EF vil betyde en udvidelse af handicap-begrebet i forskelsbehandlingsloven, og vil begrænse arbejdsgivere yderligere.

Den endelige dom er ikke afsagt endnu, men Bird & Bird vil naturligvis følge op på sagen, når resultatet ligger klart.



[1] Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.

Authors

Søren Narv Pedersen

Partner
Danmark

Ring til mig på: +45 22 49 08 14