Instagram - en gratis billeddatabase?

30 september 2013

Det har været fremme i flere medier, at forskellige medier, herunder bl.a. DR og virksomheder, har brugt billeder, som brugere har uploadet til den sociale billeddelingstjeneste Instagram og Facebook. Billederne er fx blevet anvendt som illustration til artikler eller i markedsføringsmateriale. Kendetegnet for denne brug var, at billederne blev anvendt uden samtykke/tilladelse fra ejeren af Instagram kontoen, hvorfra billedet er hentet, som oftest også var fotografen.

Skal man spørge om lov

Billeder der uploades på nettet, herunder på sociale medier som fx. Facebook eller Instagram, er beskyttet efter ophavsretsloven. Det betyder, at fotografen skal give samtykke til anden brug af billedet. Billedet er ganske vist uploadet på nettet, og det giver brugere af den pågældende tjeneste fx. Instagram lov til at se billedet på den pågældende tjeneste, herunder kommentere og "synes godt om". Det giver ikke andre brugere ret til at kopiere billedet og bruge det i andre sammenhænge, herunder på andre medier eller tjenester på nettet, på egne profiler osv.

Som udgangspunkt er det fotografen, der skal give tilladelse til anden brug af billedet. Med fare for at gøre dette endnu mere kompliceret, skal man være opmærksom på, at ejeren af Instagram-profilen ikke nødvendigvis er fotografen og dermed den, der kan give tilladelse til en andens brug. Det er derfor vigtigt at finde frem til fotografen. Hertil kommer, at fotografen kan have overdraget ophavsrettighederne til billedet til tredjemand og det er muligvis denne tredjemand, der skal spørges om lov.

Så uanset at billede er uploadet på nettet af fotografen selv, skal fotografen som udgangspunkt spørges om lov, hvis andre ønsker at bruge billede i andre sammenhænge og til andre formål. Hvorvidt fotografen vil tillade en sådan brug, og om det skal være betinget af betaling er helt op til fotografen.

Man skal være opmærksom på, at der i forhold til brug på nettet af andres billeder ikke skelnes mellem privat brug (fx på private blogs, Instagram-profiler m.v.) og erhvervsmæssig brug, og i dansk ret gælder ingen "fair-use" regel. Så selv ikke-kommerciel brug af andres billeder kræver tilladelse.

Er tilladelse fra fotografen altid nok

Selvom man har fået tilladelse af fotografen til at bruge billedet, skal man være opmærksom på "motivets" rettigheder. Er motivet andre personer end fotografen, er disse personer beskyttet efter reglerne om "retten til eget billede". Denne regel giver en beskyttelse af personer, og vil man fx. anvende et billede i kommercielt øjemed, skal "motivet" som udgangspunkt også give tilladelse. 

Er "motivet" et produkt, skal man være opmærksom ved kommerciel brug af et billede, idet der kan være tale om fx. krænkelse af andres ophavsrettigheder til produktet, der er afbilledet, ligesom der kan være tale om krænkelse af varemærke- og designrettigheder samt overtrædelse af markedsføringsloven.

Hvad er konsekvensen ved krænkelse af fotografens rettigheder

Bruger man et billede uden fotografens tilladelse, risikerer man, at billedet omgående skal fjernes, og enhver brug skal ophøre. Er billedet anvendt i markedsføringsmateriale, risikerer man, at materialet skal destrueres. Herudover risikerer man at skulle betale vederlag - hvad ville prisen have været, hvis man havde indgået en aftale om brugen og erhvervet de nødvendige fotorettigheder. Hertil kommer, at man også risikerer at skulle betale erstatning, fx hvis billedet har været anvendt i krænkende sammenhæng, eller fotografen har lidt et tab.

Brug af billeder i krænkende sammenhæng

En person på et billede er som beskrevet ovenfor beskyttet efter reglerne om "retten til eget billede", og er som motiv beskyttet. Anvendes billedet i markedsføringsmæssig henseende, kan personen på billedet kræve, at brugen omgående ophører og kræve vederlag og erstatning. Dette gælder også, hvis et medie fx en avis anvender et billede i krænkende sammenhæng. Det kan fx være som illustration i en artikel om alkoholproblemer, unges rygevaner, sygdomme eller sociale problemer, hvilket de færreste har lyst til at lægge "ansigt" til. 

Så svaret på spørgsmålet i overskriften er NEJ! Billeder som uploades på sociale medier er altså ikke en gratis billeddatabase, som man bare kan bruge af. Man skal huske at spørge om lov.

Authors

image of Peter Nielsen

Peter Lind Nielsen

Partner
Danmark

Ring til mig på: +45 20 75 27 46