Højesteret: Forsvarets ophævelse af it-kontrakt var berettiget

09 september 2013

Højesteret har afgjort de to sager mellem Forsvarets Materieltjeneste og Saab. Højesteret stadfæstede dommen om arbejdsestimatet, mens den anden sag fik et nyt resultat, idet ophævelsen fra Forsvarets Materieltjeneste blev anerkendt. Saab blev herefter pålagt at betale ca. 200 mio. til Forsvarets Materieltjeneste.

Højesteret har den 25. april 2013 afgjort to sager mellem Forsvarets Materieltjeneste og Saab. Højesteret har behandlet sagerne efter appel af Sø- og Handelsrettens domme. Se vores tidligere nyhed om Sø- og Handelsrettens domme i sagerne her. Nyheden beskriver sagernes faktum detaljeret.

Sag 1: Estimeret arbejdstid

Den første sag angik Saabs krav om betaling for arbejdstid ved deltagelse i et internationalt it-samarbejde i 2007. Et estimat i kontrakten angav, at Saabs arbejdstid ikke ville overstige 5.000 timer, og Saab krævede betaling for arbejde udført ud over de 5.000 timer. Saab krævede desuden betaling for arbejde udført i 2008, efter Forsvarets Materieltjeneste havde ophævet kontrakten. Ligesom Sø- og Handelsrettens fandt Højesteret, at Saab ikke var berettiget til betaling for det ekstra udførte arbejde.

Angående betaling for arbejdet i 2007

Højesteret tillagde aftalen om et tidsestimat på 5.000 timer væsentlig betydning. Da parterne ikke indgik en skriftlig aftale om revideret estimat, og da det ikke fandtes godtgjort, at Forsvarets Materieltjeneste havde givet mundtligt samtykke til betaling for de ekstra timer, fandt Højesteret, at Saab ikke kunne kræve betaling ud over tidsestimatet.

Højesteret tillagde det ikke betydning, at Forsvarets Materieltjeneste var orienteret om arbejdets udførelse, og det var ligeledes uden betydning, at Saab havde fremsendt en revideret estimering af arbejdstiden. Det for Højesteret afgørende var, at Saab ikke havde opfyldt betingelserne i kontrakten for at revidere estimatet. Kontraktens konkrete udformning af betingelserne for en revideret estimering har dermed været afgørende for resultatet.

Det kan konstateres, at Højesteret lægger betydelig vægt på kontraktens konkrete ordlyd, og der er i denne sag anlagt en indskrænkende fortolkning, som forekommer kundevenlig. Højesteret afviste dermed at lægge vægt på hensynet til behov for en praktisk tilgang til samarbejdets fleksibilitet.

Leverandører skal derfor være påpasselige i forhold til overholdelse af afgivne estimater. Hvor den konkrete formulering tyder på et loft eller maksimum, bør leverandøren altid sikre sig kundens skriftlige godkendelse, før supplerende tidsforbrug afholdes. Det er ikke nok, at kunden bliver orienteret om overskridelsen og er vidende om, at der udføres arbejde udover loftet. En mundtlig accept er heller ikke tilstrækkelig. Kunden skal eksplicit skriftligt godkende overskridelsen. I modsat fald er der betydelig risiko for, at kunden kun skal betale op til det oprindeligt fastsatte loft. Kan kontraktens formulering ikke tolkes som et loft/maksimum, kan leverandøren ikke i samme grad holdes op på estimatet.

Angående betaling for arbejdet i 2008

I 2008 udførte Saab arbejde, mens de to parter forhandlede om indgåelse af en tillægskontrakt. Forsvarets Materieltjeneste havde inden forhandling af tillægskontrakten forbeholdt sig ret til at ophæve kontrakten, såfremt parterne ikke kunne blive enige.

Højesteret fandt, at det ”havde formodningen imod sig”, at Forsvarets Materieltjeneste skulle have accepteret betaling af arbejdsvederlag til Saab fra marts 2008 og frem, mens parterne forhandlede om en tillægskontrakt, som skulle sikre videre samarbejde.  

Højesterets præmisser viser, at også den konkrete ordlyd af forbehold tillægges betydelig vægt. Forbeholdet blev opretholdt, idet Højesteret (i mangel af konkrete beviser) fandt det usandsynligt, at Forsvarets Materieltjeneste på samme tid ville forbeholde sig ret til at ophæve kontrakten og samtidig acceptere fuld betaling til Saab i perioden efter meddelelse om forbeholdet.

 

Sag 2: Ophævelse af it-kontrakt

Sag 2 angik ophævelse af kontrakten om fase 2 af parternes samarbejde vedrørende SAABs udvikling af systemet DACCIS, et militært kommunikationssystem, som Forsvaret kunne anvende i militære øvelser og krig. Den oprindelige kontrakt blev indgået i 1998, og den i sagen omtvistedes fase 2 blev iværksat i 2004.

Efter kontraktens § 9, stk. 1, litra a, var Forsvarets Materieltjeneste berettiget til at hæve kontrakten ”såfremt den aftalte dato for godkendelse af milepæl OC overskrides”. Milepælen vedrørte en bestået test. Testen blev udført indenfor fristen, men dele af systemet blev ikke inddraget i testen. Forsvarets Materieltjeneste ophævede kontrakten med Saab, idet Saab ikke rettidigt havde opfyldte krav til en bestået test.

Sø- og Handelsretten fandt i overensstemmelse med Saabs påstand, at Forsvarets Materieltjeneste var uberettiget til at hæve kontrakten, da testens omfang og formål var uklart beskrevet i kontrakten. Sø- og Handelsretten fandt det ikke godtgjort, at der forelå væsentlig hævebegrundende misligholdelse af kontrakten.

For Højesteret blev der foretaget et syn og skøn. To førende it-sagkyndige, Carsten Gomard og Torben Falholt, besvarede spørgsmål vedrørende it-kontrakten. På baggrund af skønserklæringen, fandt Højesteret, at Saab havde undladt test af væsentlige dele af it-systemet. Kontraktens milepæl OC var derfor ikke opfyldt rettidigt, og ophævelse for forsinkelse var berettiget.

Grundlaget for ophævelse var ikke væsentlige fejl ved systemet men derimod væsentlige fejl ved en test. Det fremgår endvidere af dommen, at Kontrakten eksplicit angav en afhjælpningsret for Saab i forbindelse med nogle andre milepæle, men dette var ikke tilfældet ved milepæl OC. Højesteret fastslår derfor, at Saab ingen afhjælpningsret havde i forhold til den fejlbehæftede test.

It-kontrakter beskriver ofte komplekse forhold, hvor kontraktens formuleringer kan være vanskelige at fortolke. Dommen viser, at erklæringer ved syn og skøn kan blive afgørende i fortolkningsspørgsmål.  I modsætning til Højesteret fandt Sø- og Handelsretten det ikke godtgjort, at der forelå væsentlig misligholdelse, idet kontrakten var uklar med hensyn til testens betydning. Det er selvfølgelig uvist, hvordan Højesteret havde afgjort sagen, såfremt der ikke havde været foretaget syn og skøn. Men præmisserne tyder på, at de to fagkyndiges udtalelser om, hvordan kontrakter anvendes og fortolkes i branchen, blev afgørende for Højesterets fortolkning af kontrakten.

Afgørelsen viser endvidere, at Højesteret lægger stor vægt på kontraktens konkrete ordlyd. Højesteret tog udgangspunkt i kontraktens eksempel på hævebegrundende forsinkelse, og fandt på baggrund heraf, at kontrakten kunne ophæves.

Det er en påmindelse om, at kontraktens eksempler på væsentlig misligholdelse skal tages alvorligt i forhandlingssituationen. For leverandører er det uklogt, at forholde sig passivt overfor bestemmelser, som forekommer teoretiske og urealistiske. Tilsvarende kan kunder skærpe leverandørens opmærksomhed om væsentlige forhold ved at lade kontrakten indeholde eksempler på væsentlig misligholdelse. 

Især ved komplekse sager af stort omfang med en myriade af detaljer, tekniske elementer og omfattende dokumentation, vil kontraktens konkrete eksempel let blive afgørende. Eksemplet giver et enkelt holdepunkt for en stringent juridisk afgørelse.

Et element i sagen var, at projektdeltagerne indbyrdes havde drøftet ændring af testen ved milepæl OC, men der var ved vidneerklæringerne ikke enighed om konklusionen på drøftelserne. Kontraktens betingelser var derfor gældende. Et afgørende element var dog, at de pågældende personer ikke havde kompetence til at aftale den reduktion af testens omfang, som SAAB havde foretaget. Dette led i dommen understreger igen, at Leverandører skal være meget påpasselige med at følge kontraktens procedurer for ændringshåndtering og sikre sig skriftlig dokumentation for ændringers indhold samt entydig godkendelse fra de rette repræsentanter hos Kunden.

Afgørelsen medførte, at Saab skal tilbagebetale de 44 mio. kr., som Forsvarets Materieltjeneste havde betalt efter dommen i Sø- og Handelsretten. Saab skal derudover betale ca. 143 mio. kr. til Forsvarets Materieltjeneste med tillæg af 12 mio. kr. i sagsomkostninger.

Vi har den 25. april 2013 offentliggjort en rapport om centrale forhold ved it-kontrakter, som kan bidrage til forståelse og udarbejdelse af it-kontrakter. Rapporten viser tydeligt omfanget af problemer med fortolkning af it-kontrakter, særligt i forhold til kravspecifikation samt prøver og test. Se rapporten her.

Se Højesterets afgørelser her og her