Endnu en pointmodel for pris erklæret uegnet

01 august 2013

Thomas Thorup Larsen

Klagenævnet fandt den 18. juni 2013 en pointmodel konkret uegnet til at afspejle vægtningen af priskriteriet, som var angivet i udbudsbetingelserne, og pointmodellen dermed uegnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Faktum

Gentofte Kommune udbød i september 2012 på egne vegne samt på vegne af en række andre kommuner en rammeaftale vedrørende indkøb og installation af høretekniske hjælpemidler. Tildelingskriteriet var ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud” med underkriterierne ”Pris” (50 %), ”Kvalitet” (30 %) og ”Service” (20 %).

I evalueringen fik tilbuddene for hvert af de 3 underkriterier point på en skala fra 1-8. For underkriteriet ”Pris” fik den laveste tilbudspris automatisk de maksimale 8 point, og de øvrige priser fik points svarende til afstanden mellem dem og den laveste pris. En pris, der var 100 % højere end den laveste tilbudspris, ville på den anvendte skala blive tildelt den dårligste pointscore, dvs. 1 point.

Konkret førte modellens anvendelse på priskriteriet til, at de 3 modtagne tilbud for dette underkriterium fik tildelt hhv. 8 points (tilbudspris kr. 1.937.856 (klageren)), 7,78 point (tilbudspris kr. 1.999.150 (den senere vinder)) og 7.12 point (tilbudspris kr. 2.182.215,50).

På de øvrige 2 underkriterier – kvalitet og service - opnåede klageren i begge tilfælde karakteren 5, mens de øvrige 2 tilbudsgivere opnåede hhv. 8 og 7 points (den senere vinder) og 7 og 6 points.

Efter gennemført evaluering valgte ordregiver at indgå kontrakt med den tilbudsgiver, som samlet set havde afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud baseret på de anførte underkriterier.

Klagerens tilbud, som havde den laveste pris, blev på baggrund af pointmodellen vurderet som det dårligste af de 3 modtagne tilbud, og i sin efterfølgende klage gjorde denne tilbudsgiver gældende, at ordregivers pointmodel ved vurderingen af underkriteriet ”Pris” var i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet, idet pointmodellen indebar, at underkriteriet ”pris” reelt ikke vægtede 50 %, som angivet i udbudsbetingelserne.

Klagenævnet

Klagenævnet udtalte indledningsvis, at ”Ordregiver har ved valg af bedømmelsesmetode til at bedømme tilbuddene efter underkriterierne til tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud” et vidt skøn. Ordregiver skal imidlertid sikre, at den valgte metode eller model er egnet, og herunder at den sikrer, at udbudsbetingelsernes vægtning af de enkelte underkriterier afspejles i den samlede vurdering.”

Endvidere udtalte Klagenævnet, at ”Ved ordregivers skønsmæssige fastlæggelse af en model til bedømmelse af et underkriterium om pris (…) skal der tages hensyn til det konkrete markeds og det konkrete udbuds karakteristika, og til hvilken spredning der på den baggrund kan forventes i priserne på de indkomne tilbud. Klagenævnet kan kun tilsidesætte ordregivers valg af bedømmelsesmodel, hvis ordregiveren åbenbart har overskredet rammerne for skønnet, eksempelvis fordi valget af bedømmelsesmodel strider mod udbudsbetingelserne, herunder den fastsatte vægtning af priskriteriet.”

Klagenævnet lagde i sin konkrete vurdering til grund, at der på det udbudte marked ikke kunne forventes de store prisudsving, og at det i hvert fald ikke var sandsynligt, at der ville blive tilbudt produkter, som var dyrere end de vejledende priser (listepriser) på markedet.
Der var ikke fra indklagedes side gjort gældende – og derfor heller ikke for Klagenævnet sandsynliggjort – at der på dette marked for høreapparater kunne forventes tilbud, som lå så lavt som 50 % under listepriserne eller tilnærmelsesvis så lave tilbud.

Med henvisning til, at der på denne baggrund ikke kunne forventes større udsving i de indkomne priser fremhævede Klagenævnet på baggrund af et af klageren fremsat regneeksempel, at et tilbud der oversteg laveste pris med 25 % stadig ville få point, og at ”de point (5,71), som den pågældende ville få, ville endog langt fra være minimumspoint.”

Reelt betød dette (hvilket det konkret pointspænd da også viste (points fra 7.12 til 8)), at en del af pointskalaen ikke ville blive anvendt i evalueringen.

Klagenævnet fandt på den baggrund, at ordregiver havde handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudsdirektivets artikel 2, idet der under tilbudsevalueringen var benyttet en pointmodel for underkriteriet pris, der ikke afspejlede den fastsatte vægtning af underkriteriet med 50 %, hvorfor pointmodellen ikke var egnet til at identificere ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud”.

Kommentar

I kendelsen henviser Klagenævnet gentagne gange til ”konkrete” omstændigheder for udfaldet af kendelsen, hvorfor denne ikke kan ses som en afvisning af den anvendte pointmodels generelle anvendelighed. Klagenævnets bagvedliggende tanker er dog vældig godt beskrevet, hvorfor kendelsen er relevant læsning for alle, der arbejder med pointmodeller i praksis.

Under den konkrete sag lagde Klagenævnet dels vægt på, at der ikke kunne forventes højere tilbudspriser end de kendte listepriser, og dels vægt på, at der ikke kunne forventes tilbudspriser, der var væsentligt lavere end listepriserne.

Når man som ordregiver på dette marked anvender en skala, som fra pointene 1-8 dækker over en prisdifference på 100%, er der en stor sandsynlighed for, at modellen kan blive anset for konkret uanvendelig, idet en stor del af pointskalaen ikke kan forventes anvendt. De konkret tilbudte priser og de hermed opnåede points (points fra 7.12 - 8) understregede med stor tydelighed dette problem.

Kendelsen er på dette punkt ikke nyskabende, men følger naturligt i slipstrømmen på Reno-Norden kendelsen af 9. januar 2012, hvor den her anvendte pointmodel efter klagenævnets opfattelse også medførte, at priskriteriet (vægt 70%) ikke opnåede den betydning, som kunne forventes af tilbudsgiverne.

Den nye kendelse er i tråd hermed, men Klagenævnet gør sig megen umage med at forholde sig til det udbudte marked og på den baggrund forklare, hvorfor pointmodellen i denne konkrete sag ikke kunne finde anvendelse.

Der kan på baggrund af kendelsen ikke stilles et generelt krav om, at alle trin i en pointskala skal benyttes, og der vil givet forekomme situationer, hvor det vil være berettiget, at kun en mindre del af skalaen benyttes, idet priserne er meget ens.

Er der imidlertid - som i den konkrete sag - tale om et marked, hvor en sådan situation må forventes, bør ordregiver justere sin model, således at skalaen i videre omfang udnyttes, eller - belært af Reno-Norden kendelsen - at priskriteriet med sin vægtning er tillagt en mindre betydning i den samlede vurdering.

Det, som Klagenævnet endnu ikke har haft lejlighed til at sige noget generelt om, er, om det tilsvarende gør sig gældende for de kvalitative kriterier. Principielt bør der for et kvalitativt underkriterium, der har en høj vægtning, på samme måde som for priskriteriet gælde en forudsætning om, at spredningen af pointene er med til at understøtte underkriteriets vægt. Spørgsmålet er dog, om ikke Klagenævnet i en sådan situation vil være lidt mere forsigtige med at tilsidesætte en konkret anvendt model, da kvalitetsbedømmelsen typisk ikke er baseret på en ren matematisk vurdering, men et mere skønsmæssigt grundlag.

Baseret på kendelsen vil det stadig være Bird & Birds anbefaling, at man som ordregiver er meget påpasselig med at udmelde en egentlig pointmodel sammen med udbudsmaterialet, da dette – såfremt modellen ved den efterfølgende evaluering viser sig konkret uegnet – meget let kan føre til evalueringstekniske problemer og dermed forhøje risikoen for klager.

Authors

Cecilie Hald Andersen

Associate
Danmark

Ring til mig på: +45 30 93 91 20
Thomas Thorup Larsen

Thomas Larsen

Partner
Danmark

Ring til mig på: +45 20 75 27 49