Brug af kunde- og konkurrenceklausuler & beskyttelse af erhvervshemmeligheder (København)


Dato: 31 oktober 2014
Tidspunkt 09.00 - 12.00    Sted: Pakhus 4, Kalkbrænderiløbskaj 4, 2100 København Ø


Vi oplever en øget fokus på reglerne for beskyttelse af virksomheders erhvervshemmeligheder og IPR både i forhold til ansatte og i forhold til eksterne samarbejdspartnere, leverandører og underleverandører. På dette brunch seminar gennemgås de grundlæggende regler for, hvorledes man som virksomhed kan beskytte virksomheden mod konkurrence fra tidligere ansatte, og hvordan man beskytter sine erhvervshemmeligheder og hvilke risici, der er forbundet hermed, samt hvilke sanktioner man kan benytte for at sikre, at erhvervshemmelighederne forbliver beskyttet.

Vi gennemgår bl.a.:

  • Betingelser for brug af kunde- og konkurrenceklausuler i ansættelsesforhold
  • Hvad beskytter klausulerne imod, og er der særlige faldgrubber
  • Beregning af kompensationen særligt når lønmodtageren bliver selvstændig
  • Hvad er egentlig en erhvervshemmelighed?
  • Beskyttelse af erhvervshemmeligheder efter markedsføringsloven
  • Beskyttelse af øvrige oplysninger, tegninger, opskrifter, IPR m.v.
  • Hvordan garderer man sig, og hvilke sanktioner kan man vælge
  • Det nye EU-direktiv om beskyttelse af erhvervshemmeligheder

Indlægsholdere vil være advokat Peter Lind Nielsen og Søren Narv Pedersen. Peter og Søren har indgående viden og erfaring i at arbejde med kunde- og konkurrenceklausuler, og hvordan erhvervshemmeligheder beskyttes, og de har begge ført såvel forbudssager som retssager om erhvervshemmeligheder. Søren er leder af vores danske ansættelsesrets-afdeling, og er medlem af vores internationale HR-services gruppe.

Location map

Mere information

MÅLGRUPPE

Den primære målgruppe for seminaret er HR-ansvarlige, in-house jurister, R&D ansvarlige, udviklingschefer, markedsføringsansvarlige, contract managers og personer, der arbejder med ansættelsesretlige forhold og beskyttelse af IPR.

Kurset er forbeholdt personer fra målgruppen. Der er begrænset antal pladser og ved tilmelding af flere end 2 personer fra en virksomhed, forbeholder vi os ret til at afvise yderligere deltagere.

TILDMELDING & SPØRGSMÅL

Deltagelse er gratis. Tilmelding skal ske til Denmark@twobirds.com. Husk at skrive om du ønsker at deltage i København eller Skanderborg.

Tilmeldingsfrist er den 24. oktober!
Vi tillader os at fakturere et no-show-fee på 500 kr. ved udeblivelse, medmindre vi har modtaget framelding senest 2 hverdage før brunchmødet.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på 72 24 12 12 eller Denmark@twobirds.com